HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

354 K irsten-Elizabeth Jessen Tilsyneladende er det kun ved en enkelt lejlighed i 1569, at Marcus Hess i rentemesterregnskabet benævnes som kongelig majestæts købmand, og siden ses titelen ikke at have været benyttet i forbindelse med hans navn.40 Igennem 1570-erne var Marcus Hess fortsat storleve­ randør til kongen af klæde, silke, stangjern, kobber og «n række forskellige købmandsvarer, hvoraf krydderier og vin er de vigtigste. Endog skibe solgte Marcus Hess til kongen. Nogen fast kontrakt i lighed med den, der blev indgået mellem Johan Maria Borch og Peder Oxe på kongens vegne i januar 1573 angående salpeterleve­ rancerne, kom der imidlertid aldrig i stand mellem den københavnske borgmester og kronen.41 — Som betaling modtog Marcus Hess foruden rede penge, også korn, sild og andre varer, og medens kongen i 1579 var blevet ham c. 9.500 daler skyldig, var det i 1581 Marcus Hess, der var blevet debitor overfor kongen med en sum på mellem 4000 og 4500 daler,42 og han måtte anmode kongen om henstand med betaling indtil m ikkelsdag samme år, hvil­ ket blev imødekommet; senere fik han yderligere hen­ stand til påsken 1582. I mellemtiden havde kongen afkøbt Marcus Hess et stort nyt skib, som han tillige med et andet havde ladet i>ygge 1 Amsterdam,43 for 15.000 daler. Samtidig havde Frederik II eftergivet ham 1000 daler, som han stadig var kronen skyldig, og givet rentemesteren Christoffer Valkendorf besked om at betale de 15.000 daler dels med penge og dels med varer til en rimelig pris.44 — Det ser ud, som om Marcus Hess på dette tidspunkt har mødt alvorlige økonom iske vanskeligheder, og at der har været tale om, at han skulle opgive sit hverv som borgmester i byen; men kongen bevilgede imidlertid, at han fortsat kunne være borgmester i København,45 hvilket han for­ blev, indtil han i maj 1589 blev fritaget derfor af rege­ ringsrådet.46