HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

352 K irsten-Elizabeth Jessen dér i eget navn at forhandle om køb af salt hos de frem­ mede skippere, der ikke måtte mærke, at Marcus Hess handlede på kongens vegne.26 I juni to år senere skulle Marcus Hess atter til sund­ toldsbyen;27 denne gang for at forhandle med de passe­ rende skippere 0111 eventuelle lån til kongen. D isse hverv udførte Marcus Hess til kongens tilfredshed. Lånet kom i stand blandt andet hos de to amsterdamskippere Cor­ nelius Weltman og Johan Falcksen, der som et udtryk for den kongelige taknemmelighed i den anledning op­ nåede fritagelse for told og lastepenge, samt anden be­ sværing, dog med tilføjelse, at den sædvanlige told skulle være uforkrænket.28 Af øresundstoldregnskabernes udgiftsside fremgår det, at Marcus Hess i 1566 forestod en væsentlig del af hande­ len mellem kongen og de udenlandske skippere. Og af tolderen Henrik Mogensens korrespondance med stat­ holderen i København, Mogens Gyldenstierne, kan vi se, at flere hollandske skippere, der havde vin og salt om bord, fik passerebrev mod, at de i København henvendte sig hos Marcus Hess, der havde fået befaling til at handle med dem.29 Har disse handeler været til kongens tilfreds­ hed, så var der ikke idel glæde hos de nederlandske køb­ mænd over den måde, Marcus Hess varetog sine opgaver på. I efteråret 1566 beklagede det nederlandske gesandt­ skab sig til Frederik II bl. a. over, at Marcus Hess som „collecteur binnen der Stadt van Coppenhagen“ afkræ­ vede dem specielle afgifter, og de fik løfte fra kongen om, at dette skulle ophøre.30 Marcus Hess var også i stand til selv at yde Frederik II finansiel hjælp, og som tak fordi han tilbageleverede et gældsbrev på en sum penge, kongen skyldte ham, fik han i 1568 tilladelse til at lade et 100 læster stort skib lastet med salt løbe frit igennem Øresund til Narva.31 Hvor store forstrækninger Marcus Hess både ved den