HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Kollektiv bespisning i 19. årh. 323 især mod en hr. Gunselnik i Larsbjørnsstræde (mtr. nr. 104), som tager for meget for den (3 sk.) og ikke frem­ stillede supperne efter Rumfords angivelser. Ved siden af suppekogningen satte det offentlige også brødbagning i gang, og lidt efter jul synes det hele at være i ganske god gænge. For 2 sk. kunne personer under fattigforsorgen få et varmt måltid mad. Pengene afkor­ tedes i alm issen. Retterne, der tillavedes, var hvidkåls- suppe med islandsk lammekød, grød og øl, hvide ærter og saltet oksekød, grøn søbekål og islandsk lammekød, en sjælden gang fersk kødsuppe og endelig leveredes den meget omtalte rumfordske suppe. Maden uddeltes fra flere steder: garderstaldene, arbejdshuset på Christians­ havn og vist også fra arbejdshuset ved Nikolaj Kirke. Rumford-suppen var dog ikke dermed uden videre gle­ det ind i småfolks kostplan. Der var mange, der ikke kunne lide den, og grimme rygter var i omløb om dens skadelighed. D iskussionen rasede og nåede fra de fattiges baggårde og kældre op i datidens sparsomme tidsskrifter. Rumford-suppens prisbillighed beror på, at den frem ­ stilles i store portioner med henblik på kollektiv bespis­ ning. Da normale tider igen indtrådte og forudsætninger­ ne for fattigvæsenets omfattende fæ llesbespisninger faldt bort, forsvandt denne specielle ret af bordet i småkårs- hjem, og savnet har sikkert ikke været føleligt. Men fængslerne og lignende institutioner havde straks taget den til deres hjerte,3 og her fortsatte man med at tilbe­ rede den. Fra Ladegårdens bespisningsreglement kendes en detailleret opskrift: Ingredienserne er oksekød, hårdt brød, ærter, byggryn (evt. byggryn og kartofler), salt og eddike. Til 100 por­ tioner bruges ca. 65 potter vand, hvoraf en trediedel an­ vendes varmt til i en ballie at udbløde det hårde brød. Resten af vandet med ærterne og kødet skåret i småstyk­ ker dampkoges først i een time. Derefter tilsæ ttes gryn