HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

324 O. Kølin og muligvis hakkede kartofler, det udblødte brød samt salt. Det koges derefter endnu lt ø time. Lidt før opøs­ ningen tilsættes eddike. Der var beregnet 1 pot mad til hver. Til 100 portioner medgik 34A pd. fersk kød, 16 pot­ ter byggryn, 6 potter ærter, 923/28 pd. hårdt brød, 3^2 pot øleddike og IV 2 pot salt. I 1856 kostede frem stillingen af denne ret 331/so sk. pr. portion. Tvangsarbejderne i ar- bejdshusene fik den hver dag i ugen.4 Hvor bekendt Rumford, hans opvarmningsmetode og hans suppe var blevet, kan bl. a. ses af følgende linier i et digt5 fra 1803 af Jens Baggesen, hvori der satiriseres over tidens rationalistiske indstilling. Det hedder „Til Fyrsterne. Ved Enden af det attende Aarhundrede“ og er skrevet i Paris. Linierne lyder: „O, Rumford, Min Alders F lø im and ! Nyttighedens Helt! Hvis Sparovn concentrerer vor Oplysnings Ei meer m iskiendelige Varme, hvis Almindelige Suppe viser Maalet For al Philosophie, som ei er Tant, Og Endemedet af de Kiæmpeskridt, Hver Videnskab har giort, fra den Tid Baco Paa rette Vei dem ledte, store Rumford! Afsiæl mit Bryst, at tarvelig og ædru, Nært af din Suppe blot, og uden Hede, Blot varm ved din Kamin, jeg ret forstaaelig Kan snakke for forstandige Personer“. Tanken om, at kollektiv bespisning kunne være et m id­ del til at lindre social nød, holdt sig imidlertid levende og gav sig forskellige udslag. I slutningen af 1820’erne, da der herskede dyrtid og megen fattigdom i hovedstaden, indrettede en velgørenhedskom ité en bespisn ingsanstalt baseret på indskud fra velstående enkeltpersoner og grupper af befolkningen, især lavene. De indskydere, der