HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
9 8 Frank Jørgensen sentanterne udpegede så igen foreningens embedsmænd. Det skandinaviske Selskab havde trods sin størrelse di rekte valg: „Bestyrelsen vælges af Selskabets Medlemmer paa en aarlig Generalforsamling ved simpel P luralitet“.227 Haandværkerforeningen havde derimod indirekte valg, generalforsam lingen valgte 40 valgmænd, der indenfor egne rækker udpegede en bestyrelse.228 Ved en lov ændring i 1841 skulle 10 valgte repræsentanter sammen med oldermændene danne repræsentantskabet.229 Selv Læseforeningen havde indirekte valg med repræsentant forsam ling.230 I en forening som den slesvigske under visningsforen ing fandt der overhovedet ingen egentlig generalforsam ling sted, men den københavnske central komité, d. v. s. Syvstjernen, rådede, så længe foreningen eksisterede, fuldstændig egenmægtigt over foreningens økonom iske midler og deres anvendelse. Da en række nye love indførtes i Studenterforeningen i 1838, udtalte lovkomm issionen, at Studenterforeningen var det eneste selskab, hvor generalforsam lingen tog virksom del i be styrelsen. I de andre selskaber havde man repræsentan ter, der afgjorde alt, og de udgjorde den egentlige in tel ligens. De øvrige medlemmer kunne på grund af mang lende indsigt ikke varetage selskabets tarv. I Studenter foreningen havde man derimod garanti for, at ethvert medlem formåede at fatte de sager, der blev forelagt. Generalforsamlingen kunne på denne måde blive et dan nelsesm iddel og bidrage til at udvikle den rette sociale ånd.231 Denne noget nedladende karakteristik af de andre sel skaber er vel i hovedsagen meget rigtig. I de egentlige debatter har de menige medlemmer spillet en meget ringe rolle, mens foreningsarbejdet derimod har givet bestyrel sesmedlemmerne indsigt og føling med parlamentarisk arbejdsmåde.232
Made with FlippingBook