HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848

99

HOVEDTRÆK AF UDVIKLINGEN I tyverne fandtes kun litterært betonede foreninger, bortset naturligvis fra de selskabelige sammenslutninger, og medlemmerne var som oftest at finde blandt embeds- mændene. Noget problem udgjorde forholdet til staten ikke, da der ikke fremkom nogen opposition mod den enevældige regering af betydning. Stærkt påvirket af de drastiske forholdsregler mod enhver form for friere rø­ relser i Tyskland mente regeringen at burde våge over alle tilsvarende tegn på rørelser her i landet. Stænderanordningen og de forbedrede økonomiske for­ hold i trediverne får nye foreninger til at fremstå, og andre befolkningslag end embedsmændene begynder nu at få betydning indenfor foreningerne. Samtidig med at tyvernes foreninger fortsat eksisterer, opstår nye, for hvilke den politiske oplysning bliver det væsentlige. Så snart foreningerne beskæftiger sig med politik, kompli­ ceres forholdet til staten, selv om de i sig selv er rent oplysende. Det skulle da også hurtigt vise sig, at de nye foreninger let kunne blive centrer for udarbejdelse af petitioner, adresser o. 1. Nogen egentlig opposition kom­ mer dog ikke frem i trediverne, i hvert fald er den som oftest meget svag; respekten for enevælden er endnu for stor, og man er i hovedsagen tilfreds med stænderforsam­ lingerne. Borgerskabet deltager i høj grad i disse op­ lysende foreningers liv, selv om embedsmænd (aka­ demikere) i reglen er de ledende. Havde forholdet til staten været spændt i trediverne, fremkom åbne konflikter med foreningsforbud o. 1. i fyr­ rerne. Det viste sig nu, at pressen i sådanne tilfælde for­ måede at skabe en voldsom opposition mod regeringen, mens for eks. forbudet mod A. F. Tschernings 28. Maj Selskab i tidligere tid ikke havde beskæftiget pressen. Modviljen mod stænderforsam lingerne kommer også