HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

698

H a n s H. F u s s in g krævede dommen stadfæstet og Peder dømt til at give dem kost og tæring for unødig trætte. Endelig mødte Nicolaus og krævede dommen stad-^ fæstet. Dommen gik ud på, at da det måtte anses for bevist, dels ved de to kumpaners bekendelse, dels ved en række samstemmende vidner, at Roluf Lauridsen og Laurids Christensen havde påtaget sig overfaldet og delvis ud­ ført det, og da Peder ikke kunne fremføre andet end sin benægtelse til støtte for sin avvisning av beskyldningen for at have anstiftet voldshandlingen, så stadfæstedes Rådstuerettens dom, og yderligere sku lle Peder betale borgmestre og råd 10 rdl. i kost og tæring. Hvordan Peder Christoffersen forligte sig med den overfaldne barbersvend, kan desværre ikke ses, lige så lidt som der i byfogedregnskabet findes nogen indbeta­ ling av bøde fra ham til øvrigheden, men i al fald mistede han ikke, som datteren havde frygtet, bo og gods, for han besad endnu mange år efter sin gård på Gammel Torv.9 Således som sagen ligger oplyst, kan der næppe være tvivl om, at Peder virkelig har arrangeret overfaldet, og at datteren har været voldsom t ivrig for at få hævn over sin tidligere tilbeder. Når Peder ikke selv strax har taget fat på Nicolaus, men kun har kunnet tænke sig det som en sidste udvej, kan det skyldes, at han var en ældre mand, men mest får man indtryk av, at han har villet dække sig mod ubehageligheder. Nogen helt var han i al fald ikke.10 Medens dramaets elsker Nicolaus Regell som nævnt forsvinder til Roskilde og ikke synes at have sat sig yder­ ligere sikre spor, kan der oplyses en del om hans mester, bartskæreren B lasius Møller, der mu li gv is har haft et gammelt modsætningsforhold til sin genbo. I 1623 brugte en vis Peder Christoffersen grov mund mod mester Bla^-