HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Nogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r f r a C h ris tia n IV ’s tid ß 9 7 være pligtig til inden sex uger at befri sig efter loven eller avsone sagen, som han kunne komme overens med øvrigheden og sagvolderen Nicolaus Regell. Peder Christoffersen valgte nu det første av de i dom­ men fremsatte vilkår, idet han ved appel til Rettertinget søgte at befri sig for anklagen. Sagen førtes her d. 29. oktober for kongen og hele rådet, og Peders argumenta­ tion var mere ordrig end overbevisende. Han påstod, at sagen var blevet ham pådigtet av to løse kumpaner, som, hvis de virkelig havde ligget i mordsti og gjort Nicolaus Regell sår og skade, hurde de have lidt „execution på deres liv“. Han mente, at han var for „god og ærlig“ til, at beskyldningen mod ham for at have indbudt de to løse fugle fra gaden og trakteret dem, kunne være rigtig, og herfor forelå da også kun de to fyres usandfærdige ord, men ingen vidner. løvrigt havde Nicolaus ikke fået „livs­ skade“, for han havde ikke lidt noget på „kød eller klæ­ der“, men blot m istet sit værge, og det var umuligt, at der kunne have været noget fjendskab mellem de to kumpaner og Nicolaus, for de havde senere søgt sam­ kvem med ham, indtil de frivilligt lod sig anholde. Peder klagede dernæst over, at sagen ikke var ført på rette måde, for den burde have været behandlet ved Bytinget først, og i Rådstuerettens dom var kun indført hans mod­ parts vidner og dokumenter, ikke hans egne. Hele sagen burde være blevet avvist som en „mummesag“ på grund­ lag av løse personers ord, og da han benægtede beskyld­ ningen, mente han, at dommen var avsagt av avind og had og burde derfor omstødes. Senere fremlagde han en beretning, der „med vidtløftige circumstantier er befat“, og den refereres ikke i dombogen. Borgmestre og råd mødte også i retten og gentog mundtligt og skriftligt indholdet av deres dom, uden at der dog fremkom andet nyt, end at de to voldsmænd havde haft „tvende blotte kn ive“ under overfaldet. De