HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

480 Frits Heide efter Ginderup.6 Og begge Dele havde Capozzi haardt behov. Efter en storstilet, men ingenlunde fredfyldt Til­ værelse som Hofviktualiehandler og Hermetikfabrikant her i Staden havde han i 1848 set sig nødsaget til at lade sit Bo gaa til Konkursbehandling og sad nu som en gam­ mel Høg, der bestandigt lurede paa Bytte.7 Og Tardini lod sig fange — troskyldig, som han paa mange Omraader var, og uden Hensyn til den bedrøve­ lige Kendsgerning, at man i Udlandet skal vogte sig mest for sine Landsmænd. Til Adspredelse for Tardinis Børn indbød Capozzi disse til sit Hjem, „hvor de var hjærteligt velkomne, og hvor navnlig den lille Pige vandt særdeles meget Bifald“. Her burde de blive, og selvfølgelig skulde deres Pleje ikke koste Tardini en Skilling. Lass indsaa imidlertid godt, hvad Capozzis Tanke hermed var; men hans Protest blev ikke taget til Følge. Børnene blev taget bort fra Jomfru Seydel, og dermed var de forudbetalte 20 Rd. tabt. Selvfølgelig lykkedes det ogsaa Capozzi at faa Tardinis Personale ind som faste Pensionærer i sin Restaurant; endvidere satte han sin berømte Landsmand i Forbindelse med Tivoli-Spidser som Fyrværker Gaétano Amici, Redaktionssekretæren ved „Flyve-Posten“, den senere Forfatter af de meget læste Erindringsbøger om det gamle København, Jacob Davidsen, „Pjerrot“s Bro­ der, M. V. Volkersen, der fra sit lille Bogtrykkeri i Bazarbygningen leverede Programmer og Plakater til Etablissementet, samt endnu flere, og stimulerede Tardini til at opvarte dette indflydelsesrige Selskab med standsmæssige Middage, hvortil ogsaa hørte kostbar Vin, som Tardini, iøvrigt paa Grund af sin Sygdom, slet ikke kunde taale. Til disse Gilder undlod Capozzi ikke at lade sig selv indbyde som Gæst. Ogsaa mod denne paagaaende Overprioritering af den italienske Luftskipper tog Lass til Orde; men heller ikke her var hans Protest af nogen Virkning. Tardini var