HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 481 ganske bjærgtagen af Capozzi og vedblev at være det til sin sidste Dag i København. Dette foranledigede imid­ lertid, at der mellem Lass og Capozzi opstod et spændt Forhold, som siden fik beklagelige Følger. Billigvis maa det dog siges, at disse Gilder ikke var den rene Tilsæt­ ning for Tardini. Saaledes erhvervede han sig gennem dem ikke blot en god Ven, men en overmaade kyndig Medarbejder i Gaétano Amici, og ved Hjælp af Jacob Davidsen fik han i „Flyve-Posten“ en enestaaende god Støtte. Efter Tardinis første Opstigning i Tivoli havde denne Avis nemlig forholdt sig yderst køligt; ikke alene havde den rent ud erklæret, at man i Ballonkunsten ikke var naaet et Skridt videre siden Robertsons Dage; men den dokumenterede sit Standpunkt ved at optrykke de gamle Avisers straalende Beretninger om Opstigningen fra Eksercérpladsen i 1806. Men Bladet slog helt om, efter at Jacob Davidsen med sin Ægteviv var blevet faste Gæster ved Gilderne i Capozzis Restaurant. Lige saa lidt som Lass havde Eckermann forholdt sig tavs overfor de hastigt voksende Tivoliplaner, og han kunde gøre det med noget større Vægt, eftersom han officielt var Tardinis Forretningsfører og allerede den 18. Juli havde sikret sig den kongelige Bevilling paa Iscenesættelsen af 4—6 Ballonopstigninger i København, og da han klart indsaa, hvad Arrangementet med Tivoli økonomisk vilde føre til, havde han været saa fornuftig — med Støtte af „Fædrelandet“s Redaktør, Carl Ploug — at indgaa med Ansøgning til Kongen om at inaatte lade Tardini foretage Opstigningerne fra Christiansborg Slots Ridebane samt benytte en af Slottets Vognremiser som Oplagsrum for alle sine Grejer. Paa denne Ansøg­ ning var der allerede den 18. August indløbet imødekom­ mende Svar fra Overhofmarskallatet. For en optimistisk Natur kunde Aftalen med Tivoli maaske nok tage sig helt tiltalende ud: Man vilde opleve en kæmpemæssig