HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 479 derfor vilde denne sidste ikke rejse med. Først da Tar­ dini fra København sendte ham 100 Rd. via den danske Konsul i Stockholm, lod Amici sig formilde, hvad han iøvrigt ikke kom til at fortryde, eftersom han i 1852, da Tivolis Kontrakt med Gaétano Amici løb ud, blev ansat som Fyrværker i dette Etablissement og virkede som saadan i en halv Snes Aar. Ogsaa Lass blev i København lønnet med det beskedne Beløb af 1 Rd. pr. Dag og fri Station, skønt han maatte være her og dér og allevegne. Saaledes sørgede han ogsaa for at faa Luftskipperbør­ nene sat i Pleje i Jomfru Helene Seydels Institut mod 20 Rd. i Forskud, mens Tardini selv, som den fine Mand, han var, logerede sig ind paa Hotel d’Angleterre. Men alt det kostede jo Penge, og dem havde Tardini, som sagt, ikke alt for mange af. Da tilmed Kommissionær Eckermanns Forretning heller ikke var baseret paa Filantropi, men Manden krævede Kontanter for at sætte Opvisningerne i Værk, og Lass øjensynligt ikke i sit Fædreland havde Mage til de Forbindelser, som havde hjulpet ham i Stockholm, begyndte Situationen at blive højst prekær. Der maatte tjenes Penge, og Tardini saa ingen anden Udvej end at entrere med Tivoli og lade Opstigningerne foregaa fra dettes Plæne.5 Idéen hertil var dog hverken kommen fra Tivolis Direktion, Tardini selv eller Ecker- mann, og om Lass vides det, at han var meget stærkt imod den; fordelagtig var den heller ikke. Planens Op­ havsmand var ganske sikkert den foretagsomme Italiener Dominico Capozzi, med hvem Tardini ganske naturligt hurtigt havde gjort Bekendtskab, og som haabede, dels at skaffe sig en Fjer i Hatten overfor Tivolis Ledelse ved at sikre den en enestaaende Attraktion, dels at binde den berømte Luftskipper og hans Personale til sin egen Forretning, den flot udstyrede Restaurant i Tivolis Ba- zarbygning, som han faa Aar i Forvejen havde overtaget