HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

478 Frits Heide vist særdeles opmuntrende og venligt skrevet til ham, at man hernede ventede ham „med spændt Deeltagelse“, og at alt var ordnet til hans Modtagelse; men hvem kunde vide, om ikke det Ord paa Dansk betød det samme som paa Svensk? Og med Lass turde han ikke mere regne, da denne agtede sig til Lybeck, hvor der altid var vel- lønnet Arbejde indenfor hans Fag. I Stockholm var Sam­ kvemmet mellem Tardini og Lass begyndt som et, ganske vist stærkt tillidpræget Forretningsforhold; men det endte i et Venskab; de to Mænd forstod hinanden, de havde fælles Interesser, og ingen af dem havde Hemme­ ligheder for den anden. Fra Luftskipperen førte Lass ganske naturligt sin Sympati over paa hans Børn og Annetta Ewaldson, hvem Tardini havde til Hensigt at indgaa lovformeligt Ægteskab med. Det er altid svært at sige Nej, naar en hjælpeløs Mand med Familie beder En om Assistance; Lass kunde det i alt Fald ikke. Skønt det, som Tardini kunde tilbyde, laa langt under sædvanlig Gartnerløn paa den Tid, gik Lass alligevel med til at ville varetage Tardinis Interesser i København, som han havde gjort det i Stockholm. I Begyndelsen af August 1851 afrejste Luftskippersel­ skabet saa til Danmarks Hovedstad; det bestod af Tar­ dini og hans to Børn, Johannes Lass, den tyske Ballon- skræder Reinhold Haack og en svensk Arbejdsmand, mens Annetta Ewaldson med den lille nyfødte foreløbig maatte blive i Sodertålje. Desværre var der en anden, som heller ikke fulgte med til København; det var den italienske Fyrværker Biaggio Amici, som i Stockholm havde forskønnet Tardinis Opvisninger ved Afbrænding af Raketter, Fremstilling og Opsendelse af smaa Ballo­ ner samt Assistance ved Fyldningen af „Samson“, alt mod en Godtgørelse af 1 Rd. pr. Dag plus Kost og Logi; men da Tardini forlod Stockholm, maatte han lade et Regnskab paa 112 Rd. 5 Mk. til Amici staa uafgjort, saa

Made with