HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 4 6 9 Dover. Kort Tid i Forvejen havde Franskmanden Blan- chard set, at der laa Penge i denne nye Form for Sport; han blev den første Artist, der gjorde Ballonopstigninger til Levevej, og den første, paa hvem Betegnelsen „Luft­ skipper“ hæftedes — i Begyndelsen dog nærmest som et Smædenavn. Indtil Midten af forrige Aarhundrede kendte man her i Kongens København kun meget lidt til de spændende Begivenheder, som foregik i de store Lande. Ganske vist havde Apoteker Miihlensteth1 paa Svaneapoteket alle­ rede den 27. December 1783 i Praksis vist sine Bysbørn, hvilken forbavsende Opfindelse Montgolfier havde gjort: Han lod en lille Ballon gaa til Vejrs; men til mere blev det ikke dengang, og der skulde gaa nærved 23 Aar, før Københavnerne saa et Menneske sætte sig selv op som „Skipper“ i en Ballon. Det var den i sin Tid meget om­ talte Professor Robertson — eller som han hed i Folke­ munde: Robinson — fra Moskva, der den 1. Oktober 1806 steg op fra Rosenborg Eksercérplads.2 Samme Ro­ bertson var iøvrigt ikke særlig højt anskrevet ude om­ kring i Verden; man kaldte ham en Charlatan, fordi han paastod, at kun han var i Stand til at udforske de me­ teorologiske Fænomener pr. Ballon. Hvor højt eller lidt kvalificeret han nu end har været til denne vanskelige Opgave, saa gjorde hans Reklameskrig i alt Fald den Nytte, at Kapaciteter som Franskmændene Gay-Lussac og Biot i 1804, Tyskeren Jung i 1805 og Italieneren Broschi i 1806 tog hele dette Spørgsmaal op til viden­ skabelig Behandling, og i Ledøje Præstegaard, i hvis Nærhed Robertson var landet, inspirerede han den seks- aarige Gottlieb Bindesbøll, den senere Arkitekt og Ska­ ber bl. a. af Thorvaldsens Museumsbygning, til at for­ evige Ballonfærden fra Eksercérpladsen i en morsom, farvelagt Tegning, der nu hænger paa Bymuseet. Den næste, Københavnerne fik at se i Luften, var en