HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
LUFTSKIPPEREN JOSEPH TARDINI OG HANS BALLONOPSTIGNINGER I KØBENHAVN
SOMMEREN 1851 Af F R I T S H E I D E
S elv om de fleste af Nutidens aeronautisk interesse rede Mennesker vel nok ved, at 1783 betød hele den moderne Luftfarts Fødselsaar, vil det næppe være helt spildt at rekapitulere Hovedpunkterne i den Udvikling, som laa forud for de Begivenheder, der skal afhandles her, da et og andet muligt kunde være glemt. Den 5. Juni i nævnte Aar lod Fysikeren Montgolfier for første Gang en Varmluftsballon stige til Vejrs for den franske Offentligheds Øjne. Halvtredie Maaned se nere, nemlig den 27. August, gjorde hans Kollega og Landsmand Jacques Charles ham Kunsten efter med en Ballon, hvis Drivkraft leveredes af Brint. Efter at det saa ved Forsøg var godtgjort, at Dyr slap uskadte fra en Luftrejse, tilbød to Franskmænd sig, gik den 19. Oktober op med Montgolfier’s Ballon og kom velbeholdne ned igen. Charles, der ikke vilde staa tilbage, beviste med sit eget Liv som Indsats, at hans Ballon var lige saa god som Montgolfier’s; thi ogsaa denne Gang gik alt glat. Men godt et Aar efter indtraf Historiens første Flyveulykke, idet Pilåtre de Rozier sammen med en Ledsager styr tede ned og omkom under deres første Forsøg paa at sejle gennem Luften over Kanalen mellem Boulogne og
Made with FlippingBook