HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

456 Torben Krogh dans, da hele slutningen udelukkende er af pantomimisk art. Efter sangen forsvinder koristerne stille og ubemær­ ket ud, danskerne af K. S., svenskerne af D. S. Datidens kormedlemmer agerede ikke alle lige glimrende, saa det var kærkomment, at de befandt sig i det skjulte ude i kulissen under en saa dramatisk scene som den, der nu skal udspilles. Lagertha træder ind fulgt af sine skjold­ møer og de uundgaaelige børn. Det sker fra første kulisse paa K. S., altsaa helt fremme, hvad der er særlig godt egnet til en brat og overraskende entré. Med lansen i haand og nedslaget visir træder hun frem foran Regnar, der ikke genkender hende. Han løber hende i møde med aabne arme for at takke for den højst nødvendige und­ sætning, men med „stolt Adfærd“ støder hun ham til­ bage og tilkendegiver, at han nu maa kæmpe med hende, hvorpaa han drager sit sværd, lægger det for hendes fød­ der og vender sin ubevæbnede barm imod hende. Hun „ser stivt paa ham, tager ham ved Haanden, fører ham nogle Skridt frem, opløfter Visiren paa sin Hielm og lader ham gienkiende sin forladte Lagertha“.61 Over dette syn bliver Regnar som lynslagen og gør en for datidens pan­ tomimiske ballet særdeles karakteristisk bevægelse, idet han dækker sit ansigt med hænderne, da han ikke „vover at løfte Øinene mod hende“. Hun fører ham nu hen til de to vakre sønner, der „klynge sig med barnlig Ømhed og Ranghed om hans Fødder“. Da Regnar stadig staar som forstenet, river hun børnene bort og udtrykker sig saa i følgende mimiske replik, af hvilken en del udføres under en generalpause i orkestret: „Ei engang dem vil du kiende. — Velan! De ere dine Sønner; de ligne dig. De ere skiønne. Der er intet Tegn til Troløshed i deres Træk. Saa var der heller ei i deres Faders. Og dog blev han troløs. Jeg vil frelse dem fra at vorde dig lige. Til­ kommende Lagerther vil jeg frelse fra dine Lige. — Nyd dit Værk, o Regnar!“