HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 455 „Høstgildet og „Peters Bryllup“. Fra scenen fandt disse sange ofte vej til klubberne, hvad der ogsaa var tilfældet med visen fra „Lagertha“, hvor den mangen en gang sat­ te den patriotiske stemning op blandt brødrene ved bor­ dene omkring den dampende punchebolle, og betegnende nok fortæller Rahbek, at dette „tyrtæiske Skjaldekvad“ dengang var „paa alles Læber, som i alles Hjerter“.59 Det maa jo iøvrigt ikke glemmes, at værket opførtes samme aar, som slaget paa Rheden udkæmpedes med saa stor tapperhed af de danske søhelte. Det er da ogsaa for- staaeligt, at Galeotti i denne stormfulde periode flere gange fik lejlighed til at dokumentere sit gode, nationale sindelag fra scenen, ikke mindst i pantomimiske hyldest­ prologer. I anledning af kongens og kronprinsens fød­ selsdage i januar 1806 opførtes en saadan prolog, hvor man i baggrunden saa fredens tempel med et alter, paa hvilket de kongelige personers „Brystbilleder“ var pla­ cerede. Balletmesteren, som forestillede „Tiden“, skred frem mod kongens loge og udtrykte pantomimisk: „El­ skede Konge! Alt, hvad Du her seer, er blot usminket Sandhed; thi som alle Dine Undersaatters Fader, har Du vidst at bevare Freden“. Til sidst dannede en del af de optrædende ordene: „Leve Christian, Leve Frederik!“.60 Det ejendommeligste ved den nys omtalte scene i „La­ gertha“ med dens blanding af dans og sang er dog den stilling, der er overdraget Thora, som jo her svæver mel­ lem dyb sorg og voldsom glæde og i grunden maa have lidt vanskeligt ved at holde rede paa sine følelser. Dette indsaa da ogsaa August Bournonville, der undrer sig over, at datidens publikum uden videre gik ind paa, at hun, „efter at have kastet sig over sin Faders Liig, lod sine Terner opføre gratiøse Dandse paa den samme Plet, hvor hans Hjerteblod nylig var udrundet“. Naar Galeotti har disponeret saaledes, er grunden imidlertid den, at tilskuerne her nødvendigvis maatte forlystes med lidt