HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 457 Saa snart hun har afsluttet sin replik, hæver hun lan­ sen for at gennembore børnene, hvad der ligeledes meget virkningsfuldt sker paa en generalpause. Først da alle løber til, og Thora beskytter børnene mod det dræbende stød, sætter orkestret ind med en stærkt illustrerende musik. Ogsaa dette optrin huskede Bournonville fra sin ungdommelige debut: „Jeg kan endnu i Tankerne for­ nemme den fortryllende Vellugt, der omgav Mme. Schall, da hun som Thora, for at skjærme os imod vor Moders, den fortørnede Hustrus Raseri, svøbte os ind i sin Her- melinskaabe“.62 Ved det frygtelige syn vækkes Regnar op af sin lammede tilstand, og nu opfordrer Lagertha ham til at vælge mellem sig og Thora. Som heltene i den franske tragedie kæmper han en svær kamp mellem dyd og tilbøjelighed, hvorom det hedder i teksten: „Striden mellem de gamle Følelser og den ny Erkjendtlighed for Lagertha, Ømheden for hans Børn, og hans brændende Kjærlighed for Thora, rase i hans Barm“, følelser, der i musikken er skildret i en glidende cantabil adagio. Imid­ lertid vinder tilbøjeligheden for den „ømme“ Thora sejr, hvad der paa ægte ballet-maner fremstilles ved, at han beslutsomt griber hendes haand, mens orkestret istem- iner nogle energiske allegro-takter. Under foregivende af, at Lagertha ogsaa vil redde Thora fra fortabelse, søger hun nu at støde lansen i Reg­ nars hjerte. Skjoldmøerne prøver at skærme ham mod den rasende forfølgelse, og til sidst springer Thora frem for at værge sin elskedes liv, men rammes i det samme dødeligt af Lagerthas lanse. Over den frygtelige fejltagelse bliver skjoldmøen dybt fortvivlet og staar „som forstenet“ støttet til sit spyd. Idet Thora segner i Regnars arme, træder samtlige kormedlemmer ind paa scenen, hvor de placerer sig ved kulisserne for ikke at gøre sig for meget bemærket. Regnar, der er „bragt til Raseri, træder hen mod Lagertha, med knusende Bebrei-

Made with