HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

454 Torben Krogh vaaben, pansre eller hjelme. Til dette optog slutter sig yderligere 8 danske krigere (statister), arrangeret i 2 linier, og imellem sig har de 8 svenske krigere (statister) „som Fanger uden Vaaben“. De deler sig nu i 4 linier og bliver staaende i baggrunden af D. S., hvor jo hele den øvrige slagne hær har plads, medens størstedelen af de sejrrige danskere holder til paa den modsatte side. Ved hjælp af lidt fantasi er det ikke svært at forestille sig denne situation; de to modstandere lige overfor hinan­ den, de dybt nedbøjede svenskere med sænket hoved og de stolte sejrsberuste danske, symbolsk nok paa den side, hvor kongelogen befandt sig. Ved Regnars „Omhu“ er Thora imidlertid blevet „væk­ ket“ af sin afmagt. Hun gribes af en „kjærlig Angest“ ved synet af hans blodbestænkte rustning; til sin trøst erfarer hun dog, at det ikke er hans blod, men „Blod af de Forræddere, som saa barbarisk overfaldt ham“. For at adsprede „hendes forskiellige voldsomme Sindsbevæ­ gelser, Rædselen over sin Faders Tab, og den ligesaa vældige Glæde over sin Brudgoms Frelse“, befaler Reg­ nar, at festen atter skal begynde, og de fangne svenskere straffes saa ganske i tidens humane aand ved „at være Vidner dertil“. Først præsenterer en af hoffets damer sig i en udtryksfuld adagio (molto cantabile), og derefter fremtriner en skjald, som synger en animeret vise, se­ kunderet af koret, der udfører omkvædet: „Vi sjungende seire, vi sjungende døe: Leve Fædreland, Konge og Møe“. Skjalden var en nyttig figur i de nordiske stykker, hvor der altid blev lejlighed til en sang, naar han viste sig, hvad f. eks. er tilfældet i „Gorm den Gamle“ og „Erik Ejegod“, ja, i „Festen i Valhal“ træffer vi endogsaa selve skjaldeguden Braga. Fra slutningen af det 18. aarhun- drede var det blevet mode at indlægge stærkt patriotisk betonede viser i syngespillene, og her maa først og frem­ mest nævnes Thomas Thaarups to nationale syngespil,