HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 453 Overskou taler da ogsaa begejstret om denne kamp, der var saa rig paa „Vexling af store maleriske Tableauer“.57 August Bournonville har sikkert været paavirket af den­ ne scene, da han arrangerede det berømte slag i balletten „Waldemar“ (1835). Han siger selv herom: „I Kampen paa Grathe-Hede har jeg løst den Opgave, der indtil den Dag ansaaes som complet udramatisk, da Batailler i Al­ mindelighed opvække Lystighed blandt Publicum. Her gjorde derimod Slagets faa, men kraftige Momenter en rystende Virkning. Masserne forsvandt i et Nu, de Slagne dækkede Valpladsen, og Svend var i deres Tal“.58 Da dette blev skrevet, var „Lagertha“ forlængst gledet ud af repertoiret, og det er betegnende, at Bournonville ikke undser sig for at fortie, at hans forgænger havde kom­ poneret en teater-kamp, som ikke kaldte paa latteren. Naar vaabenlarmen har lagt sig, træder den dybt ned­ bøjede Thora ind fra K. S., ledsaget af piger og pager. Under en adagio espresivo udtrykker hun rædslen over „Synet af sin dræbte Fader tilligemed Angsten for at miste sin elskede Brudgom“. Hun besvimer, bliver pla­ ceret paa en taburet, medens følget danner grupper om­ kring hende. Fredstrup har her tilføjet: „Naar Dækket er faldet, er her blevet siunget et Chor paa Theatret, men nu spilles blot den Musik, som ledsager Choret“. Tredie og sidste akt foregaar ligeledes i den gotiske sal. Den indledes med et jublende sejrskor, og det er derfor nødvendigt, at de danske krigerkorister først bli­ ver placeret. Deres indtog sker fra K. S. over til D. S., hvor de stiller sig tæt „ved Coulisserne i een Linie“. Fra D. S. kommer den sejrende Regnar med sine mænd, som defilerer over til K. S. „tæt ved Coulisserne“ og „slaar i Takt til Choret paa deres Skiolde“ paa ægte „oldnordisk“ maner. De overvundne svenske krigere (saavel dansere som korister) følger, men bliver staaende paa D. S. i en gruppe. Som tegn paa deres nederlag bærer de hverken