HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

4 5 0 Torben Krogh hjælp af de enkleste midler. Paa hver side af scenen er grupperne opstillet i vinkelform, medens altret i midten, hvor hovedpersonerne opholder sig, er flankeret af tre rækker paa hver side, hvad der danner en flatterende ramme om netop det sted, som ganske særligt skal fange tilskuernes øjne. Selve vielsen foregaar under en høj­ tidelig larghetto, hvor Schall synes at have fundet sit for­ billede hos Mozart, medens Galeotti lader ceremoniellet ske'efter „oldnordisk“ mønster, for det hedder: „Under Vielsen bringer en af Thoras Følge et Drikkehorn, som hun staar med paa K. S. bag Regnar“, og det forgyldte horn skulle jo netop blive en af de mest benyttede rekvi­ sitter i datidens stykker med gammel nordisk emne. Den effektfulde vielsesscene satte allerede spor aaret efter i Laurents „Sigrid“, der er en mat efterklang af „Lager- tha“.50 Her træffer vi en endnu mere udpenslet oldnor­ disk bryllupsceremoni, ved hvilken Frejas præst træder ind med et vokslys i den ene haand og vielseshornet i den anden, fulgt af tre unge møer, hver med et tændt voks­ lys. Han rækker vielseshornet til brudeparret, som drik­ ker af det, vender sig „mod Verdens fire Hiørner, løfter Armene mod Himmelen“ og velsigner de unge.51 Efter den veloverstaaede højtidelige handling ud­ trykkes glæden meget passende ved dans. Der skal nu være plads paa scenen, og vi oplyses da ogsaa om, at „Præsterne gaaer ud paa D. S. og tager Alteret med sig“.52 Heroth byder, at „Høytidsglæderne“ skal begynde, og „Fruentimmerne, Ungdommen ere enige til med gla­ deste Munterhed at deltage deri“. Efter at de har danset en dans, hvis lystighed er udtrykt i musikken ved et let­ løbende rondo-agtigt tema, rigt forsynet med kaade for­ slag, træder brudeparret og hoffolkene en menuet af statelig karakter. Menuetten stammer fra Frankrig. Den vandt indpas ved Ludvig XIV’s hof omkring 1660 og blev hurtigt det dannede selskabs yndlingsdans, en populari