HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 449 til K. S. Til slut fører kong Heroth Regnar og Thora hen foran alteret, bag hvilket han selv stiller sig for at for­ rette vielsen. Tænker man nu paa marchen i første akt, vil man lægge mærke til, hvorledes Galeotti forstod at variere den slags indtog. Her, hvor han ikke er bundet til koret, lader han statisterne begynde defileringen, og betegnende nok foretager de ogsaa denne gang den flat­ terende tur langs rampen. Der forekommer da heller ikke den faste blok af korister i scenens midte, som jo her først udfyldes efterhaanden. Naar alle er placerede, opstaar der følgende figur:

/ a a a a

. . .

\

e d c ® O c d e

cl a CL

e d c e d c

c d ^p c d e

b f b f b f b f

ff J f b f b f b

0 Danske krigere (statister). O Svenske krigere (statister). X Heroth. Alteret. ® Regnar. 0 Thora. 0. Danske krigere (figuranter). b Svenske krigere (ko­ rister). C Præster. e Thoras folge. d Pager. f Svenske krigere (dansere). Galeotti var berømt for sine billedmæssige komposi­ tioner af bryllupsceremonier og lignende højtidelige handlinger. Oehlenschlager beretter saaledes, at han „af Kobbere og Malerier havde studeret de bedste Mestere; og den simple Storhed i Stillingerne, som man finder hos Rafael, vidste han høistfortræffeligt at giengive“, et citat, der er møntet paa vielsesscenen i „Romeo og Giulietta“.4i> Ogsaa den her gengivne positionsplan vidner om ballet­ mesterens evne til at skabe en malerisk virkning ved