HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 451 tet, der holdt sig gennem hele det 18. aarhundrede, hvor man dog dansede den langt mindre stift.53 Den bar imid­ lertid altid præget af ridderlighed, man kunne her vise ædel holdning og anstand, og desuden fik man brug for de yndefulde bevægelser, der stod saa højt i kurs i hine tider, hvor en elegant og graciøs ydre form spillede en saa fremtrædende rolle.54 Det er betegnende, at Mozart i „Don Juan“ lader ridderne og deres damer træde en sta­ telig menuet i modsætning til bønderne, der holder sig til mere folkelige danse. Vi staar her overfor en særlig langsom og majestætisk menuet, som anvendtes med særlig forkærlighed, naar det drejede sig om saadanne figurer som oldtidskæmpere og middelalderriddere. Schall har komponeret sin menuet som en bredt udspun- den hoveddel i moll afbrudt af en trio i dur, med den overordentlig karakteristiske betegnelse „Tempo di Me­ nuetto Gothique“, hvilket viser, at man her forsøgte at skabe en musikalsk og koreografisk stil helt i overens­ stemmelse med de „gotiske“ kostumer og dekorationer. Ogsaa i den henseende dannede „Lagertha“ skole. I Lau- rents „Sigrid“ forekommer der en menuet med samme overskrift, og det blev ligefrem en tradition, at ridderne paa Det kgl. Teater traadte den stilfulde dans, hvad bl. a. kan ses af „Elverhøj“ og „Drot og Marsk“. Menuetten afbrydes af svenskernes overfald paa de helt uforberedte danskere, hvilket sker til en krigerisk musik, som kaldes „Battalie“, hvori baade orkesteret og det nu bag kulisserne opstillede kor deltager. Vold­ somme teaterkampe var en ældgammel foreteelse, og i Komediehuset paa Kongens Nytorv havde man alle­ rede r omkring 1760 i balletmester Como en mand, der forstod at iscenesætte de mest blodige slag.55 Da ridderdramaet vandt indpas, blev slagscener uund- gaaelige, men de virkede ikke altid efter hensigten, i hvert fald ikke i Tyskland, hvor Iffland beklagede den skade,