HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

438 Torben Krogh stillede. I behandlingen af de pantomimiske partier fandt komponisterne til at begynde med deres forbillede i ope­ raernes akkompagnerede recitativer, hvor de enkelte sæt­ ninger, ord, udbrud og billeder blev kommenteret i en meget fri form af orkestret, ligesom ogsaa de yndede me­ lodramaer, hvor noget lignende var tilfældet, synes at have været en ikke uvigtig inspirationskilde. Efterhaan- den skabte dog balletkomponisterne en selvstændig stil, der blev et lydigt redskab for de forskelligartede panto­ mimiske udtryk, og dette er i saa høj grad tilfældet med Schall.29 Netop den her omtalte scene udmærker sig ved sin anskuelige musikalske illustration, hvor temaer og motiver stadig veksler, saaledes at de danner en storartet baggrund for udtrykket af de forskellige affekter, der behersker Lagertha. Efter at skjoldmøerne er forsvundet op i klipperne, kommer alle festdeltagerne ud af borgen, og der følger nu en af disse imponerende massescener, som skaffede Galeotti en ganske særlig berømmelse. Paa dette punkt stod han ogsaa i gæld til sine forgængere blandt reforma­ torerne og maaske ikke mindst til Noverre, der i „Lettres sur la Danse“ anker over tidligere tiders stereotype bal­ letopstillinger, de stive linier og symmetriske figurer, som efter hans mening var „uden Sandhed og Sandsyn­ lighed“. Sit nærmeste forbillede fandt han i den store billedkunst med alle dens skønne og formsikre grupper, hvor de forskellige personer meddeler sig gennem „talen­ de Attituder“.30 Allerede i slutningen af 1770erne roser vor tidligste teaterkritiker, Rosenstand-Goiske, den frem­ ragende maade, paa hvilken Galeotti udnyttede masserne paa scenen. Han er saaledes stærkt begejstret for de ma­ leriske grupper og tilføjer, at man maa „beundre den skiønne Forvirring, den Mængde af Personer, som bringes paa Skuepladsen, hvorved dog den ene ikke gaaer den anden i Veien“.31 Denne karakteristik kan yderligere sup-