HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 437 vorde; ingen tilkommende Lagertha skulle I giøre ulyk­ salig som jeg er det“, hvorpaa hun hæver lansen for at gennembore dem. Skjoldmøerne afværger dog stødet, de ulykkelige børn beder med opløftede hænder deres for­ tvivlede mor om livet, og nu forvandles hendes lidenskab til ømhed, hun taber lansen og „slutter de grædende Børn til sit moderlige Bryst“. Paa ny lyder hyldestsan­ gen, energisk griber hun atter lansen og sværger en dyr ed paa, at hun vil „giennembore med dette Spyd den tro­ løses Hierte og drage ham ved det knuste Hoveds blodige Haar giennem Staden, til Rædsels-Skue for alle Troløse“. Skjoldmøerne hindrer hende imidlertid i at løbe ind i borgen, og scenen ender saa med, at Lagertha og hendes følge skjuler sig i fjeldet for at iagttage, hvad der yder­ ligere vil ske. En levende skildring af dette stærkt dra­ matiske optrin giver August Bournonville, der i oktober 1813 som 8-aarig debuterede som den ene af Lagerthas sønner. Han skriver om denne for ham uforglemmelige begivenhed: „Endelig oprandt det vigtige Øieblik, da Choret inde i Gotherkongens Borg havde jublet for Thora som Regnars Brud, og Lagertha uden for dens Mure havde raset over sin Ægtefælles Utroskab. En smeltende Melodie afløste den stormende furioso, og Skjoldmøerne førte os ind til vor stolte Moder, der vexelviis øm og krænket trykkede os til sit Hjerte og stødte os bort fra sig, i den Hensigt at dræbe os Begge. I Grunden havde vi Kongesønner intet Andet at bestille end at lade os føre frem og tilbage af Skjoldmøerne, omfavne vor Moder og falde paa Knæ med Hænderne for Øinene, men Lampe­ feberen greb mig alligevel, og Scenen løb rundt for mig saavel som for min forbløffede Kammerat“.2S I denne meget fængslende scene, hvor de animerede korstrofer fra borgen er fortræffeligt udnyttede, viser Schall, at han til fulde forstod de musikalske krav, som Galeotti og forøvrigt alle datidens balletreformatorer