HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

436 Torben Krogh Schalongs Kapper, sorte Kasker [Hjelme] med røde Fjer, gule Pantalongs og Ærmer“ samt „sorte Snørestøvler“. At Lagerthas to umyndige sønner var deres moder vær­ dig, kan ses deraf, at de bar „gule Buxer, Lærreds Trøier med gule Ærmer, røde Kjoler, Livbaand“ og endelig „Ge­ vandter“.26 Hele indledningen former sig som en større pantomimisk scene af den art, som gjorde Galeotti saa berømt. Han staar her fuldstændig paa linie med de store balletreformatorer, ikke mindst Noverre og Angiolini. For at gøre handlingen saa forstaaelig og gribende som vel mulig benyttede de i udstrakt grad pantomimen, der blev dyrket med en hidtil ukendt virtuositet. Den kunne endda brede sig betænkeligt paa bekostning af selve dan­ sen, som ikke sjældent kom til at virke underlig paakli­ stret, idet den ikke altid stod i nogen egentlig forbindelse med selve handlingen, men henvistes til episodescener o . I.27 I den omtalte scene skildres der det indtryk, sangene fra borgen gør paa Lagertha, som nu til sin forfærdelse opdager, at Regnar har i sinde at svige hende. Det, hun hører, „vækker forfærdende Ahnelser hos hende“, og ef- terhaanden vokser hendes lidenskab ved enhver „fornyet Lyd af Regnars og Thoras Navn“. Hun vender sig med ømhed mod sine børn, mens hendes sorgfulde miner ud­ trykker: „Elskede Børn, I have ingen Fader meer“, en for Galeotti typisk mimisk replik. Dette resulterer i et lige saa karakteristisk tableau, idet den forpinte Lager­ tha fuldstændig taber modet og staar „nedbøyet, hælden­ de sig paa Landsen, medens Børnene omfavner hendes Knæe“, illustreret af to lange akkorder i orkestret. Paa scenens højdepunkt lyder som ledemotiv det stormfuldt bevægede hovedtema fra ouverturens allegro. Hun ser nu „i Forbitrelsens Raserie“ sine børn i „den tilvoxne Al­ der troløse som deres Fader“, og giver saa udtryk for føl­ gende: „Nej, siger hendes Geberder, det skulle I ikke