HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 431 at man, baade naar det drejede sig om oldtid og middel­ alder, talte om et „gotisk“ udstyr, og ofte sammenblan­ dedes da ogsaa de to perioder, hvad ingen tog anstød af.15 I denne henseende er det f. eks. typisk, naar det forlanges, at den oldnordiske stridsmø, Lagertha, skal bære en middelalderlig hjelm med visir, en genstand, der er ganske nødvendig for handlingen.16 Til flere af skuespillene med nordiske emner havde Galeotti kom­ poneret dansene, og ikke mindst i „Festen i Valhal“, op­ ført 1796 i anledning af kongens fødselsdag, viste han, at han magtede sin opgave. I det lille stykke, der kaldes en prolog, samles nordens guder for at ære en buste af Christian VII, som bæres ind af einherierne. Til slut danses der af samtlige optrædende, og derefter sætter „Freya Krandsen paa Kongens Buste. Valkyrierne om­ vinde Piedestalen med Guirlander. Einherierne giøre en Grouppe omkring den og slaae paa Skioldene“.17 De indvundne erfaringer udnyttede Galeotti i udstrakt grad og tog i øvrigt sin rige fantasi til hjælp. At han var en fremragende instruktør, der fuldt ud beherskede det sceniske arrangements vanskelige kunst, derom vidner til fulde Fredstrups beskrivelse, som dog kan være be­ sværlig nok at tolke, fordi den er skrevet i et specielt teaterteknisk og tilmed langt fra ortografisk korrekt sprog. Det maa for det første erindres, at det menneske­ materiale, der her er tale om, foruden de egentlige hoved­ personer, bestod af balletfiguranter, d. v. s. almindelige dansere i modsætning til solodansere, balletskolens ele­ ver, korister og endelig statister, altsaa et meget bety­ deligt antal, og det blev nu balletmesterens sag at for­ dele sine tropper i forskelligartede grupper, som ikke alene skulle tilfredsstille skønhedens, men tillige ogsaa rent praktiske krav, to fordringer, der kan være besvær­ lige nok at forene. For at lette overskueligheden af de mange menneskers stillinger paa scenen benytter Fred