HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

430 Torben Krogh senere blev overdraget datidens populæreste mimiske danserinde, mad. Schall, som ejede den gave at kunne „fremlokke Taarer baade af sine egne og af Tilskuernes Øine“.13 I „Lagertha“ skulle den nordiske oldtid gøres levende i et større koreografisk værk, hvad jo nok kunne have sine vanskeligheder, og balletten var sikkert heller ikke blevet til, hvis man ikke allerede havde høstet meget betydelige erfaringer paa dette omraade, navnlig inden­ for det musikalske skuespil. Den allerstørste betydning fik opførelsen af Ewalds „Balders Død“, som teatret gjorde et alvorligt forsøg paa at give et udstyr i „nor­ disk Stil“. Teatermaler Peter Cramer foretog studier paa kunstkammeret, raadførte sig med eksperter som Suhm, Erichsen, Schiønning og grev Thott, og kostumeringen overlod man til Abildgaard, hvis værdifulde hjælp tea­ tret i tidens løb ikke sjældent benyttede sig af."4 Andre værker fulgte efter, blandt hvilke kan nævnes mad. Boyes og Joh. Hartmanns „Gorm den Gamle“, Prams „Frode og Fingal“ og Falsens og Kunzens „Festen i Valhal“, ligesom ogsaa Baggesens og Kunzens opera „Erik Eje­ god“ maa tages i betragtning. I alle disse tilfælde var det Cramers efterfølger, den nyklassisk prægede Thomas Bruun, der var mester for den dekorative ramme. Den reelle viden om hine fjerne tider var endnu beske­ den, men takket være smag og fantasi skabtes der en ganske virkningsfuld stil, der imponerede et publikum, som ikke vidste bedre besked. Dekorationerne blev nu ri­ geligt forsynede med kæmpehøje, stendysser, bautastene, altre og gudebilleder, ligesom tilskuerne præsenteredes for lokaliteter som Lejre med sin kongeborg, dunkle, mystiske templer, deriblandt et Herthatempel, hvis loft blev baaret af raat tilhugne kampesten, ja, endogsaa selve Valhal tonede frem i sin lyse, himmelske pragt. Hvor svævende begreberne i grunden var, kan ses deraf.