HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

432 Torben Krogh strup som markering af teatrets sider de betegnelser, der er gangbare den dag i dag. Den venstre side for tilsku­ erne kalder han K.S. (Kongesiden) og den højre D.S. (Damesiden), terminologier, som til stadighed vil blive anvendt i denne artikel.18 Efter en effektfuld ouverture i den mørktfarvede moll- tone, som man dengang fandt bedst egnet til at skabe en speciel nordisk eller „gotisk“ kolorit,19 gaar tæppet op for en dekoration, der ifølge ballettens tekst fore­ stiller „en Biergegn ved Østgothlands Kyst“, og vi op­ lyses endvidere om, at der „paa den ene Side sees Porten til Kong Heroths Borg, paa den anden Side i nogen Af­ stand en Viig“. Paa kobberstiksamlingen er der af denne dekoration endnu bevaret to gouacher, af hvilke den ene enten ligefrem er identisk med den oprindelige skitse eller i hvert fald en tro kopi af den. De skyldes begge den talentfulde franske maler L. Chipart, der i 1790erne dukkede op i København, hvor han fik en ganske flygtig tilknytning til Komediehuset paa Kongens Nytorv. Naar Galeotti valgte en fremmed kunstner til en saa nationalt betonet opgave, er grunden utvivlsomt den, at teatrets gamle fortjenstfulde maler, den tidligere omtalte Thomas Bruun, døde aar 1800, og det var ikke helt let indenfor den danske malerkreds at finde en passende erstatning for ham. Ogsaa i dette tilfælde viste balletmesteren, at han forstod at vælge den rette medarbejder. Der er jo nemlig over den smukke „Lagertha“-dekoration en for dansk teatermaleri ny, næsten romantisk tone, som af­ viger ikke saa lidt fra Bruuns udprægede nyklassicisme. Det fantasifulde scenebillede gjorde da ogsaa en saa usædvanlig lykke, at Schall lod det trykte klaverudtog forsyne med et kobberstik stukket af Clemens efter Chi­ parts gouache.20 At dekorationen virkelig har svaret til skitsen, kan ses af Fredstrups beskrivelse, der tilmed giver os yder-