HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

428 Torben Krogh „havde Mandsmod i Brystet, skønt hun var en Jomfru, og med Haaret udslaaet over Skuldrene kæmpede i første Række“, en skikkelse, som jo nok kunne tage sig ud paa scenen. Balletten kom nu typisk nok ikke frem i helt den samme form som den, vi træffer i Prams „Forsøg“ fra 1789. Den erfarne og meget kritiske Galeotti indsaa for­ modentlig, at dette næppe ville være til fordel for hel­ hedsindtrykket. Den talte dialog blev ubarmhjertigt strø­ get, til gengæld blev værket rigt forsynet med vokale indlæg, navnlig korsange, og hertil maatte Pram skrive en hel ny tekst, ligesom det ogsaa blev udstyret med ad­ skillige velprøvede og snildt beregnede effekter, og ende­ lig var den kloge balletmester saa forudseende, at han berigede sit „pantomimiske Sørgespil“, som det kaldtes, med en langt større danseudfoldelse, end Pram oprin­ delig havde tænkt sig, hvad ingen af dem kom til at for­ tryde.9 Handlingen er meget dramatisk. Lagertha, en „Jomfru af ædleste Byrd“, har med sine skjoldmøer hjulpet Reg­ nar Lodbrog mod en fjendtlig fyrste, som har dræbt hans farfar og hærget en del af Norge. Ikke mindst takket være hendes hjælp sejrer Regnar, og af taknemlighed gifter han sig saa med den modige pige. Paa et togt til Østergøtland opflammes Regnar imidlertid af heftig kærlighed til sin vasals, kong Heroths dejlige datter, Thora, som han trods sin tidligere forbindelse bestem­ mer sig til at ægte. Dette er forhistorien, og balletten begynder saa med festlighederne i anledning af det nye bryllup. Den svigefulde Heroth benytter nu denne bryl­ lupsfest til at overfalde Regnar og hans mænd, men den skændige bloddaad hindres i sidste øjeblik af Lagertha, der ledsaget af sine skjoldmøer er draget ud for at finde sin husbond. Den danske konge føler sig meget ilde til mode ved det uventede gensyn med den svegne Lagertha, som heftigt bebrejder ham hans troløshed. Da han imid