HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 427 skattede værker som „Nina“ (1802), „Rolf Blaaskæg“ (1808) og da ikke mindst i „Lagertha“, hans utvivlsomt største indsats i denne periode. Blandt dem, der inspire­ rede ham til at søge nye veje, var den norskfødte digter Christen Pram. Den stærkt teaterinteresserede Pram fik i andet bind af Rahbeks „Dramaturgiske Samlinger“ (1789) optaget et „dramatisk Forsøg“ med titlen „Lager­ tha“, der bestod af en ejendommelig blanding af tale, sang, pantomime og dans, og samtidig fulgte der en af­ handling, hvor han gør rede for de principper, der ligger til grund for værket.6 Han fastslaar først skuespillets, operaens og ballettens begrænsning og kommer saa til det resultat, at ingen af disse kunstarter hver for sig ejer midler til at give et fuldgyldigt udtryk for alle dele i en handling. Paa baggrund af denne tanke fremsætter han nu ideen til en ny art drama, et slags „Gesammt- kunstwerk“, hvori alle kunstarterne skulle forenes, uden at nogen af dem blev fremherskende, for, som han siger, „Muserne ere Systre. De behøve, modtage og yde hinan­ den villigen den venskabeligste Hjælp. Mindst burde man tænke paa nogen streng Skilsmisse imellem de Pindi Døtre, hvis fælles Tempel Skuepladsen er“.7 Den altid vaagne Galeotti havde allerede, da Prams „Forsøg“ frem­ kom, tænkt sig at komponere en ballet over emnet og var endda begyndt at tage bestemmelse angaaende rolle­ fordelingen og dekorationerne. Men han fik alligevel ikke mod til at gaa i lag med den langtfra lette opgave, førend Schall i sommeren 1800 paatog sig at komponere nogle virkningsfulde numre, som vandt balletmesterens højeste bifald og inspirerede ham til at tage fat med fuld energi, og endelig den 30. januar 1801 opførtes værket for første gang.8 Emnet til „Lagertha“ har Pram taget fra 9. bog hos Saxo, hvori der bl. a. fortælles om Regnar Lodbrogs for­ hold til den norske „Skjoldmø“ Lagertha (Ladgerd), som