HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 417 den er, denne vor kæreste Gade. De har maaske aldrig rigtig set den. Saa smal den er, fordrer det fortvivlede Hovedvridninger at se Husenes andet Stokværk. Men gør det alligevel, saa skal De se!“ Og saa fortsættes der med ironiske udfald mod københavnernes provinsielle glæde over den storstadsmæssige trafik i den snavsede og altfor snævre hovedgade. 8 dage efter — den 7. april — gøres der indsigelse mod denne svada af „Coquin“. Han siger: „De har foretaget en Promenade ad Strøget paa en Graavejrsdag“ og fort­ sætter: „Tillad mig, kære Ven og Medarbejder, at lægge et godt Ord ind for vort krogede Strøg“. Efter mange ar­ gumenter i gadens favør slutter han: „Hvorledes skulle saa Østergade og Vimmelskaftet og det øvrige Strøg blive anderledes?“ Tilstrækkeligt materiale er vist nu fremlagt til at vise, hvorledes navnet omkring 1890 har vundet indpas og allerede er populært. Fra disse senere år kunne der end­ da fremdrages endnu mange citater. Kun for en ordens skyld skal det anføres, at Holger Drachmann i Forskre­ vet (1890) et sted skildrer en sommerdag i København og her siger om byen, at „den laa dér, bagt af Solen gennem hele sit næsten uddøde „Strøg““.61 Næst efter Bang og Brandes er det da åbenbart Drachmann, der erobrer navnet også for den højere litteratur. I løbet af 90’erne følger en hel del forfattere efter: Schandorph, Johannes Jørgensen, Gustav Wied, Johan­ nes V. Jensen og Edvard Brandes bl. a.62 Johannes Jør­ gensen gentager i Hjemvee motivet med elskeren, der håber at gense den udkårne på Østergade. „Timevis vandrede han paa Strøget op og ned i Spadseretiden“. Men om det nu skyldes byens vækst eller blot almindelig „fin de siécle“-depression, så er han denne gang uheldig. Hun kommer ikke.63 Om ved århundredskiftet er Østergade åbenbart ikke

Made with