HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

416 Henning Valeur Larsen Atter i dette vers laves der i øvrigt ordspil på Strøgets navn. Da Axel Schwanenfliigel har æren for alle de fire viser fra 1889, er det rimeligt nok, at året 1890 starter med et citat fra København 2. januar, hvor anmeldelsen af hans nyeste revy bringer en lille biografi af forfatteren. Den begynder: „Hvem kender ikke Axel Schwanenfliigel? Har De set ham, fejende og fjong svanse ned ad Strøget?“ Schwanenfliigel var altså selv en „Strøyberg“. Der fort­ sættes: „Skilt fra denne By vilde han intet være; han suger Luft og Liv af dens Kafédriveri, dens Teater- foyer’er, dens Kulisseintriger og af Brostenene paa dens Strøg, solbagte eller i Søle“.59 Den klassiske Strøg-situation: Elskeren, der strejfer om på Østergade for at møde sin veninde in spe, gen­ findes i januarhæftet for 1890 af Peter Nansens måneds­ skrift Af Dagens Krønike. Det drejer sig om en novelle af Holger Federspiel, Af en Dagdrivers Betragtninger. Helten i fortællingen ønsker altså at gense den elskede: „Jeg er begyndt at gaa til Byen hver Dag. Jeg sidder paa en Kafé, hvor jeg kan se ned ad Strøget, naar jeg er træt af at spasere. En Gang maa hun da komme forbi“. Og atter er heldet ude: „Nede paa Østergade stansede Vognen, og en Dame steg ind. Det var hende, jeg kendte hende strax“.60 En sådan opremsning af citater kan lade formode, at betegnelsen allerede nu havde sejret. Men endnu har den jargon-præg. Den højere litteratur holder sig stadig lidt tilbage. Men i aviserne blomstrer navnet. F. eks. i København, Ove Rodes nye avis. Den 30. marts bringes i den faste rubrik, Optegnelser, det før citerede angreb på Strøgets mange gadenavne. Artiklen, der er underskrevet „Dry“, begynder således: „Idag skinner Solen paa den snavsede Stad. Gaa ned ad Strøget, saa skal De se, hvor yndig