HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

418 Henning Valeur Larsen mere den vigtigste del af strækningen. I alt fald skriver Jakob Knudsen i Afklaring (1902): „Kjøbmagergade og Østergade var for Karl hele det første Aar Hovedruten igjennem Kjøbenhavn, først senere opdagede han „Strø­ get““.64 Her er der altså en direkte modsætning mellem bl. a. Østergade og Strøget. Medens Før og Nu —- som omtalt — mente, at Strøget ved århundredskiftet ophørte med at være byens livsåre, skriver Andreas Vinding i Sorgløse Tider om Østergade: „Først omkring Aarhundredskiftet var den blevet rigtigt Strøg, men saa til Gengæld ogsaa den vigtigste Del af det“.65 Han sætter tilmed storhedstiden til efter Øster­ gades asfaltering i 1890. Det er næppe korrekt — und­ tagen netop for navnets vedkommende, der altså havde sejret just ved denne tid. Pudsigt nok gør han Øster­ gade til stævnemødernes gade, „hvor den vi ventede eller den vi søgte kunde vise sig ved næste Drejning eller uventet smutte frem fra de smaa, snævre Sidegader, og pludselig stod vi da, ligesom tilfældigt, Ansigt til Ansigt“. Også på dette punkt var gadens muligheder ved at ebbe ud. Rigtigt er det vist derimod, når han — i forbindelse med „Bristol“s åbning — skriver, at Rådhuspladsen i det nye århundrede var ved at blive byens midtpunkt,66 en påstand, hvori han støttes af Viggo Schiørring i Hygge­ lige gamle København ,67 Strøget fik ved den lejlighed sit tyngdepunkt flyttet mod vest. Hvad Strøget angår, har imidlertid det nye århundrede ladet det nye navn besejre selv de officielle betegnelser for de enkelte gader. I skriftsproget lever de vel endnu, i talesproget næsten ikke. Ja, så udtømmende finder man dette navn, at da man i 1939 oversatte Ivar Lo- Johansons roman Kungsgatan til dansk, fandt man det mest dækkende at kalde også Stockholms hovedgade og dermed hele bogen for — Strøget.