HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

408 Henning Valeur Larsen 80’erne så nogenlunde i flæng, omend den sidste beteg­ nelse foretrækkes. Men „Strøget“ var dels praktisk, dels nyere og derfor mere interessant end „Ruten“. Ny jargon besejrer altid den gamle. Een ting bør nemlig ikke overses. „Strøget“ var til at begynde med ren jargon. I sin bog om Slang skriver Kaj Bom: „Selve hovedgadens uofficielle benævnelse STRØ­ GET smager jo osse stærkt af jargon, skønt vi nu er så vant til ordet, at det næsten helt har tabt biklangen“.35 Ordet gav — som det vil ses — rig anledning til ord­ spil. Fra først af var „Strøget“ en brander. Derfor er det i revyerne, det træffes første gang. Københavnerrevyerne var dengang en eneste kæde af hårrejsende brandere. De første sommerrevyer skabtes ligefrem af forfatternes lyst til at blive af med — og tjene lidt på — den byrde af ordspil, der tyngede deres hoveder.36 Carl Wulff og Vilhelm Petersen (den senere direktør for Nørrebros Teater „Peter Vilh“) hed de to herrer. Især den første, Københavns populæreste farcør, var berygtet for sin evne til at lave brandere om alt og alle. Selv var han en velkendt strøgfigur.37 I sommerrevyen for 1876, Rejsen til Maanen, der blev en kæmpesucces og sommerrevyernes egentlige gennem­ brud i København, optrådte der en modedame — på pla­ katen benævnt: En Snærpet. Hun blev fremstillet af frk. Julie Claesen og var besynderligt udstyret med lænker om benet og musikmappe hængende foran på maven. I en vise fortæller hun om denne sin mundering, og da hun bliver spurgt: „Men hvad betyder den mappe, der hænger foran?“ svarer hun: „Aa! Du skal ej lægge Betydning deri, den er et Slags Dække for vort Driveri,