HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 407 rejser ikke til Milano, Venedig, Florenz osv. Nej, man tager til Italien. Ligeså med Strøget. Der var på det tids­ punkt brug for en kortform. Navnet er altså en praktisk foranstaltning. Det er kor­ tere end noget af de enkelte gadenavne — endsige dem alle tilsammen. Irritationen over de mange gadenavne fremtræder tydeligt i en artikel i København 30.3.1890. Her satiriseres der over „dette STRØG, som man har givet 6 forskellige Navne for at skaffe Byen saa mange flere Gader og Torve — thi naar det udvider sig saa meget, at tre Vogne kan passere hinanden, kaldes det et Torv“. Artiklens forfatter kender altså ikke navnenes historiske baggrund, ved ikke, at de er opstået til for­ skellig tid — heller ikke, at der har været endnu flere navne, som det fremgik af byggeforordningen af 1683. Men som Ruten altså var et kælenavn for flanørens yndlingspromenade, er Strøget et praktisk navn, en for­ kortelse for 5 gadenavne under eet. Før og Nu — der i øvrigt ikke skelner mellem de to betegnelser — er også klar over, at der var to forskellige slags „Strøg“ : Om tiden ca. 1820—1880 fortælles der: „For Beaumonden var Strøget den hele Strækning fra Vesterport til Grøn­ ningen. Det var Promenaden. For Handelsmanden var det egentlig kun Vesterbro-—Kongens Nytorv“.32 Før og Nu er ikke klar over, at „Strøget“ er en nyere betegnelse. Men omtalen af promenadens udstrækning støtter jo det ovenfor omtalte citat fra 1872: Ruten gik i senere tid helt ud til Grønningen.33 Sært er det i grunden, at Strøgets navn er vokset 1 popularitet, i samme grad som gadens betydning som promenade er aftaget. „Det er først i vore Dage, vel først fra omtrent Aar 1900, at Strøget har hørt op med at være Byens Livsaare“, siger Før og Nu.34 Hele denne udvikling tænkte man naturligvis ikke over. „Ruten“, „Strøget“ og „Østergade“ anvendes i