HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? naar vi er i Tøjet og blot har den paa, saa kan vi paa „Strøjet“ saa rolige gaa“. osv.3S

409

Stavemåden og citationstegnene betegner udtrykket som nyt og lidet anvendt. Desværre må det indrømmes, at „Strøjet“ jo ikke behøver at betyde andet, end det gjorde i det Heibergske citat 35—36 år før. Først i 1883 træffes udtrykket igen. Og nu er der ingen tvivl længere om, hvad der menes. Først må dog Ruten omtales endnu en gang. I Punch for den 6. april 1882 findes der en parodi på politidirek­ tør Crones ændringsforslag til Københavns politivedtægt. Punkt 4 lyder: „Paa Strækningen Østergade, Amagertorv og den øvrige Rute maa Folk kun bevæge sig i Skridt, undtagen de har løbende Forretninger paa denne Stræk­ ning“ osv. Og punkt 6: „Kjørsel med Børnevogne er kun tilladt i Tiden mellem 2—4 om Middagen paa Fortovene paa Østergade, Amagertorv og den øvrige Rute“. I politivedtægten af 22. juni 1883 vil man let finde de parodierede steder.39 Særlig interesse har § 34: „Kjørsel med Velocipeder og lignende Befordringsmidler er kun tilladt paa Kjørebane og Ridesti, derimod ikke paa For­ tov eller Gangsti. Saadan Kjørsel skal foregaa med for­ nøden Forsigtighed og er forbudt i de i § 16, Punkt 1 nævnte Gader“, hvilket vil sige: Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade. Politivedtægten danner her kommentar til Punch. Det konstateres atter, at Ruten —Strøget i udstrækning på dette tidspunkt. Det var altså forbudt at cykle på Strøget. Men netop en måned efter vedtægtens fremkomst, i juli 1883, havde Sweizerens Kurér (ad modum: Kejserens Kurer, der gik på Casino samme forår) première på Frederiksberg Mor