HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

406

Henning Valeur Larsen havner, har fortalt mig, at han „gjorde“ Routen 15 Gange om Dagen!“ Ordet bruges ukommenteret og uden cita­ tionstegn, men er jo rigtignok referat af en begivenhed fra 90’erne. Det bemærkes i øvrigt, at Ruten her som flere andre steder nærmest er identisk med Østergade.30 Men, som sagt, ret populært blev ordet aldrig. Citatet fra Hansen Fahlbergs bog viser, at han fra 70’erne kun mindes betegnelsen Østergade. Derfor blev det da også en anden benævnelse, der sej­ rede. Men hvorfor? Først kan det forklares ved en rent sproglig udvik­ ling. Idet det neutrale „strøg“ = strækning, område — som altså bl. a. anvendes om Frederiksberggade (hos Hertz) og om Østergade (i Kjøbenhavn ved Dag og Nat) —- går over til at betyde: et stærkt trafikeret område, ja: byens mest trafikerede (som hos Heiberg), er det klart, at man til slut måtte anvende det om Østergade med fortsættelse. Ordet lå i luften. På dette område føl­ ger den sproglige udvikling hovedstadens vækst. I årene omkring 1880 var København nemlig kommet til det punkt, at befolkningen flyttede ud til forstæderne. I sin bog Omkring Gustav Wied begrunder Eddie Sali- cath „Bernina“s grundlæggelse i 1881 som frokostcafé i smag med å Porta og Cloétta således: „Langsomt var den udvikling ved at fuldbyrdes, at de velstillede i den indre by flyttede deres boliger længere bort, adskilt fra virksomheden, som forblev herinde“. Altså havde man brug for en café som „Bernina“.31 Men idet befolkningen således rykker ud fra byens midte, får den gaderne på afstand. Et besøg herinde fører til passage gennem alle hovedgadens led. Man gør sine indkøb i dem alle. Og når man derhjemme omtaler sin tur, nævner man ikke de enkelte gader. Man slår dem sammen til eet begreb. Fænomenet er velkendt. Man