HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 405 om mange andre strækninger i byen, men idet det an­ vendes specielt om en befærdet strækning, er der ikke langt til dets anvendelse netop på hovedgaden, hvorefter benævnelsen overgår til at blive egennavn. Imidlertid brugtes „Ruten“ stadigvæk. I Folketeatrets nytårsrevy for 1872 forekommer det i en vise.22 Brandes anvender det —• som omtalt —• i 1877 (dog specielt om Østergade). Schandorph taler i Smaafolk fra 1880 om „Hovedrouten gjennem Byen“.23 1881 findes det hos Pon- toppidan i hans debutbog, Stækkede Vinger, hvor en ung pige plejer „at gjøre Ruten“.24 Det kaldtes også ligefrem at „rute“, oplyser Carl Muusmann.25 Vittighedsbladet Punch taler 80’erne igennem adskil­ lige gange om Ruten, men langt hyppigere nævnes de enkelte gadenavne, specielt Østergade. I 1884 anvendes „Ruten“ således een gang, men Østergade otte. Året efter er forholdet 2:9, i 1886 1:9.26 Hertil kommer så omtale af Vimmelskaftet og Nygade. Med hensyn til spørgsmaalet om Rutens længde kan det nævnes, at Punch i 1886 lader den dække samme strækning som Strøget. I nr. 16 (for 22. april) hedder det nemlig: „„Hvad giver VALLI til sin Benefice?“ (Valli var en italiensk sanger, der optrådte på „National“)27 ruller Spørgsmaalet gjennem Vimmelskaftet, ned ad Østergade, rundt om Hesten, og tilbage igjen ad Rou- ten“. Om helt ud til „National“, Valli’s arena, vides ikke. To år senere hævdes nemlig Strøget at gå så langt. — Også i julekalenderen Oldfux for 1886 omtales Ruten.2S I revyerne forekommer Ruten naturligvis, endda så sent som i 1896.29 Ordbogen fører udtrykket helt op til 1908 (et citat fra Politiken 7/12). Men da var betegnel­ sen passé, hvad allerede Brandes’ rettelse af Ruten til Strøget i 1899 viser. Længe post festum — i 1946 — for­ tæller Viggo Schiørring i Hyggelige gamle København om 90’ernes Østergade: „Holger Ferlov, den brillante Køben