HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

404

Henning Valeur Larsen strækningen helt ud til Esplanaden. Kærnepunktet er dog stadig Østergade. Da Bredgade aldrig i synderlig grad har været en forretningsgade og dog kan regnes med til Ruten, er det klart, at navnet først og fremmest gælder flanørens yndlingspromenade. Der tænkes ikke blot på en strækning med butikker. Det omtalte citat findes i en turistvejledning fra 1872, Kjøbenhavn ved Dag og Nat og lyder således: „Routen er vor danske Hovedstads Boulevarde, det eneste Sted, hvor en ægte Kjøbenhavner overhovedet kan spadsere, hvis han virkelig vil opnaae Maalet for sin Spadseretour. For ham er nemlig det at trække frisk Luft og faa Mo­ tion ingenlunde det Vigtigste. Han vil møde og mødes, han vil hilse paa eller hilses af den eller den unge Dame (i Parentes: Hun kommer der altså givet!), han vil træffe sine Hundrede af „Venner“, passiare med dem et Minut eller to, lære Dagens Nyheder og smaa pikante Skandalhistorier at kjende, studere Fysiognomier og Dragter, og Damernes Fødder. Alt det kan han kun gjøre paa Routen, thi Routen er det eneste Sted, hvor han træf­ fer dem, han vil see og tale med. Forresten strækker denne Promenade sig gjennem Bredgade over Kongens Nytorv, gjennem Østergade, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade“. Denne sidste hører altså også nu med til Ruten. Citatet beretter videre, at Østergade er „Routens meest befærdede Strøg“, og at stedet ud for hotel d’Angleterre er „det skarpe Hjørne“, hvor „Alt og Alle nødvendigvis maa passere forbi“.20 Strøg = strækning anvendes her om Østergade. Alle­ rede i Henrik Hertz’s Stemninger og Tilstande fra 1839 står der: „Tjeneren, jeg ringede paa, underrettede mig om, at Ilden skulde være enten paa Nytorv eller i Fre­ deriksberggade, et Strøg, hvor netop Justitsraad L** for nærværende Tid boede“.21 Ordbogen bringer ganske vist citater, der viser, at „strøg“ i denne betydning anvendtes