HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 403 ket er ved at forældes, anvendes det også med henblik på det store publikum. Ordbogen citerer fra 1834 Carl Bernhard’s Et Aar i Kjøbenhavn, hvis 1. bind omtaler „en bestemt Slags Men­ nesker“, som „findes i Mængde paa Østergade og sees i alle Conditor- og Billardvinduer „paa Routen“, det vil sige: paa Veien fra Hesten paa Kongens Nytorv til Vand­ springet paa Gammeltorv“. Citatet, der er i brevform, fortsætter: „Du maa ikke troe, at vi staae tilbage for de londonske DANDYS i Modeudtryk, de haves her i Mæng­ de, men man maa gribe dem i Luften, thi de blive sagte hen i Taaget. „Paa Routen“ lærer man Dette og meget Mere“. Som man vil se, omfatter Ruten i dette første citat hele strækningen til GI. Torv — men altså heller ikke mere. Det dækker ikke Strøget i hele dets udstræk­ ning. Også hos Poul Chievitz hører Vimmelskaftet med til Ruten. I Fra Gaden, der udkom ved juletid 1847, har flanøren Felix Bearn to gange mødt en henrivende ung dame og strejfer nu om i Vimmelskaftet for at træffe hende igen. Tankegangen er karakteristisk og kan følges højt op i tiden: Vil man møde den elskede, så går man ind på Ruten. Der vil hun før eller senere dukke op. Bearn venter imidlertid forgæves i første omgang og er ved at tabe tålmodigheden. „Dog ganske vilde jeg ikke overgive mig, jeg gik op til en Konditor paa Ruten og indkvarterede mig der ved Vinduet, til det blev mørkt, og jeg altsaa maatte opgive Haabet for den Dag“. For at berolige læseren: Hun kommer til sidst. I øvrigt forekommer „Ruten“ kun sjældent i den egent­ lige guldalderlitteratur. Men betegnelsen overvintrer i bedste velgående og blomstrer netop på det tidspunkt, hvor „Strøget“ sætter ind. Ja, skal man tro et enkelt citat, er den tilmed gået ud over de af ordbogen fast­ lagte rammer, således at den -— i 1870’erne — dækker