HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

402 Henning Valeur Larsen I 1824 begyndte man med vinduesudstillinger på Øster­ gade. Det satte stærk gang i udviklingen. Man indførte også større butiksvinduer.11 5. maj 1828 indførtes droskerne i København. Den før­ ste holdeplads var — salomonisk nok — Amagertorv. Få dage efter blev der også holdeplads på Kongens Nytorv. Østergade tager altså téten.15 Endelig føres der fra 1840 omnibusser gennem Strø­ get.16 Men fra denne tid og fremefter foreligger der en så overvældende mængde vidnesbyrd om Østergades domi­ nerende stilling, at det er ganske overflødigt at anføre eksempler. Bl. a. har H. C. Andersen og Erik Bøgh be­ sunget den travle trafikåre, dagdriverens paradis.17 Og fast berygtet blev den berømte svenske forfatterinde Fredrika Bremers let hysteriske veråb over Østergades trængsel i hendes Liv i Norden fra 1849.18 I disse år opstod naturligvis ønsket om at give den lange rute gennem hovedgaderne et navn — og det blev da også: Ruten. Den store danske ordbog siger, at betegnelsen anvend­ tes om strækningen fra Kongens Nytorv (ad Østergade osv.) til Amagertorv eller Gammeltorv.19 Vægten lå altså naturligt nok på Østergade, gaden nærmest byens nye torv, der lå omtrent lige langt fra hver af de fire byporte og dannede indgang til den nyeste og fornemste bydel. Den nye betegnelse for hovedpromenaden var ren jar­ gon og blev rimeligvis hovedsagelig anvendt i talespro­ get. Så populær som den officielle betegnelse for hver af de fire strøggader blev den aldrig, selv om man nok fandt, at „Ruten“ lød ganske kvikt. De enkelte citater fra litteraturen har i reglen berøring netop med Strøgets gadejunkere, modelapse, flanører, certosaherrer, og hvad ellers de skiftende tider kaldte typen. Først da udtryk