HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 401 opførelsen af Thotts palæ er Christian V’s byggeforord- ning af 27. februar 1683, der inddeler gaderne i tre „rang­ klasser“, således at der gives visse regler for opførelsen af ejendomme i de to første kategorier. I de fineste gader skal der bygges grundmurede huse på to stokværks højde til gaden. Det er — efter ordlyden — „alle Torvene og langs ud paa begge Sider af Canalerne, saa og i Øster­ gaden, Amager-Torv, igjennem Steenboerne (d. v. s. fra Niels Hemmingsensgade til Valkendorffsgade), Skoe- boerne (Skoubogade), Vimmelskaftet, Klædeboerne (Skindergade fra Skoubogade til GI. Torv), langs ud igjennem Vestergade og til Vester-Port, Høibrostrædet, Kiøbmagergade og Nørregaden“.9 Her er Strøget altså blevet lige så fornem en færdselsåre som bl. a. Købma- gergade med fortsættelse, men „Strøg“ er den — som sagt — ikke endnu. I 1771 forbedres Østergades brolægning, og der bliver lagt fliser på fortovet.10 Det fortæller en del om gadens voksende betydning. Samtidig begynder damerne -—- man påstår: efter dronning Caroline Mathildes eksempel :— at promenere på bemeldte fortove. Der var simpelt hen ingen andre promenader end Østergade, Kongens Have og voldene.11 Men først efter Københavns brand i 1795, da konkur­ renten Højbrostræde forsvinder, bliver Østergade rigtigt strøg. Her opstår de eleganteste butikker, og allerede i 1804 berettes her om livlig trafik.12 1819 skulle gaderne forsynes med gas. Der blev gan­ ske vist intet af, men man ved dog, at de gader, der skulle have været lyksaliggjort — byens vigtigste altså — var: Kongens Nytorv, Østergade, Amagertorv, Vim­ melskaftet, Nygade, Gammeltorv, Frederiksberggade + Højbroplads, Købmagergade og Vestergade med tilstø­ dende gader. Den gamle hovedrute holdt endnu den nye stangen.13