HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

400 Henning Valeur Larsen stræde til havnen og stranden og derfra førte videre over Højbro til slottet og ad Amager til. I sin ældste tid — før Kongens Nytorvs grundlæggelse i 1670 — førte Østergade nemlig kun ud til den øde Hallandsås. Ikke mange men­ nesker skulle i den retning, og derfor fandtes her kun få handlende. Da det nye fornemme torv blev anlagt, udviklede Østergade sig til hovedgade, men først ved Frederiksstadens og Amalienborgkvarterets bebyggelse efter 1749 kom der liv i billedet. Amagertorv var byens knudepunkt i gamle dage. Her mødtes trafiklinierne fra de fire porte, og da af disse Vester- og Nørreport førte ud til det største opland, blev automatisk Købmagergade og Viinmelskaftet de mest trafikerede gader. Den sidste førte jo endda til ho­ vedstadens gamle torv. Nygade og Frederiksberggade eksisterede slet ikke. De blev først anlagt i henholdsvis 1691 og 1729. Fra slottet til Frue Kirke gik en lang række fyrste­ lige processioner gennem Højbrostræde—Viinmelskaftet. Først Frederik III’s ligfærd i 1670 førtes gennem Øster­ gade. „Det var Østergades Indvielse som fashionabelt Strøg“, skriver Før og Nu noget letsindigt.7 For et strøg er jo et sted, hvor der promeneres, og det gjorde man ab­ solut ikke endnu på Østergade. Dårlig brolægning og manglende gadebelysning og fortove skulle nok forhin­ dre sådan letsindighed. Butiksvinduer kendtes heller ikke. Gennem en række offentlige foranstaltninger kan man ligefrem følge Strøgets tilblivelse fra år til år. Da man f. eks. i oktober 1680 forsøger lidt offentlig gadebelysning, sker det på Købmagergade og i Højbro- stræde samt på strækningen GI. Strand—Ved Stranden. Først det følgende år følger de øvrige gader efter.8 Men et par år senere gør det standsmæssige naboskab til Kongens Nytorv sig åbenbart gældende. Samtidig med