HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Hvornår fik Strøget sit navn? 399 Ydermere kan der føres flere indirekte beviser for, at „Strøget“ er en langt senere betegnelse for byens hoved­ gade. En nøje gennemgang af litteratur fra alle områder gennem den menneskealder, der følger efter Heibergs apocalyptiske komedie, viser nemlig ikke nogen fore­ komst af ordet. Den store danske ordbog kender heller ingen, end ikke i sit seddelkartotek. Tværtimod citerer dette kartotek en roman fra 1937 (Et Barn blev korsfæ­ stet af Carl Hansen Fahlberg), som i en skildring frå 1870’erne omtaler „Strøget — der dengang kun hed Østergade“.4 Yderligere bekræftelse hentes fra et andet af ord­ bogens -—- trykte — citater. Det er af Georg Brandes og findes i hans Samlede Skrifter, bd. 2, fra 1899 og omtaler det „saakaldte Strøg, der er den mellemfine Verdens Corso i Kjøbenhavn“. Men ordbogen henviser fra dette citat til 1. udg. af den citerede bog, Søren Kierkegaard fra 1877. Her står der nemlig: „hin „Rute“, der er den mellemfine Verdens Corso i Kjøbenhavn“.5 Med andre ord: Den gade, der i 1899 kaldes „Strøget“, var i 1877 endnu „Ruten“. Den anden betegnelse kendte Brandes åbenbart ikke på det tidspunkt. I hvert fald var den ikke slået an. Den gang talte man i stedet for om „Ruten“. Men før denne betegnelse undersøges, er det af betyd­ ning at gå ind på et andet spørgsmål: Har denne gade altid været byens vigtigste, og hvilken del af den var i så fald den mest trafikerede? Med andre ord: Hvad er Strøget? På dette punkt er alle topografer enige. I byens ældste tid var Strøget i hvert fald ikke identisk med Østergade. Før og Nu fortæller,6 at denne gade først blev til efter år 1400 og således er en af de yngste færdselsårer i den gamle by. Før 1750 regnede man den endda slet ikke med til Strøget, der fra Amagertorv drejede ned over Højbro