HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

3 8 8 F. Elle Jensen knæene og kunne ikke sparke mere, hvorfor han gik hen og greb med den ene hånd i trensen ved hovedet, og derpå begyndte en kamp, som ikke kan beskrives. Hesten søgte at frigøre sig og gjorde det ene sæt efter det andet tværs over det store ridehus, men cowboyen fulgte med i lange spring, stadig holdende fast på hver side af mulen. P lud­ selig brød dyret sammen og faldt om på siden, og så tog han gjord og liner af det, klappede det, kælede for det, satte sig på dets bug og mellem dets ben — det var overvundet. Endelig rejste det sig, og nu kunne han gøre med det, hvad han ville. Fader kom en dag i efteråret hjem fra m inisteriet, helt bevæget; det var nemlig blevet ham meddelt, at han af hensyn til sit avancement ville blive forflyttet til et af dragonregimenterne, og at han kunne vælge mellem År­ hus og Slesvig. Gamle Klee, husjom fruen, prædikede for os børn, at vi skulle bede om Slesvig, der var hun jo fra, og der var så dejligt, men fader valgte Århus, og det var jo også en god by med en herlig omegn. Opbrudet var ikke behageligt, og jeg tror, fader sørgede over at skulle forlade en virksomhed, som han havde været forstander for lige fra dens begyndelse, og til den nu var i fuld drift. Jeg husker ikke, når han afgav kommandoen over skolen, men efter jul, ind i det nye år, drog han af for at melde sig til tjeneste ved 3. dragonregiments 3. ekska- dron. For os, som blev tilbage, blev det en urolig tid, meget besværlig for moder, der var jo så meget at afvikle, og også for os børn var forandringen stor. Vi færdedes ikke mere så frit omkring, ikke fordi der blev lagt os et halm ­ strå i vejen, som man siger, men det, at en anden havde kommandoen, lagde et bånd på os. Vi blev meldt ud af skolen, og vor undervisning i dans hos solodanser Hoppe ophørte — det var jeg særlig tilfreds med, da jeg let blev svimmel. Så kom det egentlige opbrud, hvor alt sku lle pakkes, og jeg måtte også have mine sager reali­ seret. Vi havde aldrig fået lommepenge, men så handlede jeg med duer, frimærker, segl o.s.v., og disse ting skulle jo sælges, man kunne da ikke være bekendt at komme til Århus latinskole uden disponibel kapital, så jeg havde nok at gøre. Alle mine duer fik min ven, overvagtmester Bing — hvor mange rideture havde vi ikke haft sammen.