HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Et københavnsk officershjem i 1850’erne 389 nu var det slut — det øvrige stykkedes ud, men hvor har jeg mange gange fortrudt, at jeg solgte mine fri­ mærker, de ville senere have repræsenteret en kapital, ja mange af mærkerne er nu ikke til at opdrive. Så kom sadelmager og snedker, og indpakningen be­ gyndte. Jeg blev sat til at føre liste og mærke de mange colli, det var egentlig helt morsomt med min malerkost og potte at tegne nummer og adresse, sørge for, at det alt kom på flyttevognen og ned til Kvæsthusbroen, hvor det blev indladet i damperen „Valdemar“, som da gik på Århus. Jeg spadserede ned til den med min gedebuk „Mads“, de andre kørte, og så forlod vi den gamle kaserne, hvor vi havde haft megen sygdom, men også mange glæder, for aldrig mere at komme der igen. Nu er den revet ned, ligesom den skønne vold er sløjfet og fyldt i stadsgraven. Ja, hvor er den sne, som faldt i fjor? Trådt ned og glemt.