HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Et københavnsk officershjem i 1850’erne 387 og det må have stukket præsten i øjnene; han talte nok om ydmyghed, thi pludselig peger han med hånden på moder og siger: „Der sidder du med den hvide hat og de røde roser og mener, du er bedre end den fattige kone med sit hovedklæde!“ Således faldt ordene nøjagtigt; hvad der ellers fulgte efter, erindrer jeg ikke, men aldeles afset fra det stødende i således at udpege en enkelt af menigheden, var det i realiteten så aldeles forfejlet, thi moder var en ydmyg kvinde og så beskeden i sin dragt som mulig, men når man besøger sine venner, vil man jo både for deres og sin egen skyld gerne være velklædt, og det var hun, hverken mere eller mindre. Noget videre kom der ikke ud af dette, og det vidstes jo forud, at man måtte være forberedt på mærkelige udtalelser. Til Manegen blev sendt en hest fra den kongelige stald­ etat, et meget smukt dyr, men så ustyrlig og ondskabs­ fuld, at den var farlig at omgås, så længe man ikke var kommet i sadlen. Det kunne ikke blive ved at gå, men så var der en cowboy ovre fra prærierne, der kom og tilbød at tæmme den. Tilbudet blev modtaget, og en dag bestemt, men da den kom, var hele ridepladsen og fæst­ ningsvolden ved Manegen sort af mennesker, som ville se skuespillet, det kunne jo ikke gå, og i al hemmelighed blev dyret ført til ridehuset, kun forsynet med en solid trense og en stærk buggjord med to jernringe, en på hver side, hvorigennem to liner førte ned til hver sit forben. Så trådte cowboyen frem, skindbenklæder, sko, rød flonelstrøje uden ærmer; han gik lige hen-foran hesten og så den længe ind i øjnene. Også den forberedte sig til kamp, hver muskel var spændt, øjnene så snart til den ene, snart til den anden side, som om den ville undgå menneskets blik, ørerne stod stive, snart ret op, snart lagt tilbage, den stærke manke rystedes, flankerne gik ud og ind, og halen piskede rundt eller stod ret op; den var parat til, hvad der måtte komme. Men foreløbig skete ikke andet, end at cowboyen lod den trave rundt, til den stod i skum, hvorpå han forsøgte at drage den til sig med venlig tiltale, men så snart han nærmede sig, slog den med forbenene og hvinede. Dette gentog sig nogle gange, men så tog han et rask tag i den ene line og rev det ene forben op til ringen i buggjorden, hvor det ved en fjeder hægtedes fast, og da den var lige utilnærmelig, også det andet forben op under bugen. Den lå nu på