HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

386 F. Elle Jensen Hansen fra Jægersborg, Malmgrens svigerfader, hingsten ved stangen og slog den tilbage, så den faldt baglæns ind i den forfølgende skare. Nogle heste satte over den faldne kammerat, andre løb udenom, så der skete intet; ryttersken slap med en brækket arm. Det andet nummer hed „Mazeppa“ : En stor hvid h ingst blev ført ind på banen, og en mand i tricot slæbt ind af russere eller polakker, hvad det nu var, og bundet på dens ryg, hovedet på lænden, benene bundet på dyrets hals og armene under bugen i en gjord. Tænk denne stilling — og så blev der fra stalden sluppet 100 heste i alle farver og størrelser løs til forfølgelse af hingsten, der rasende for af sted hen ad banen. De syntes helt vilde og forsøgte at bide Mazeppa for at befri deres kam­ merat; det så farligt ud, og folk var nærmest som lam ­ mede — men da den vilde flok atter nærmede sig ud­ gangspunktet, blev et vældigt langt og bredt sort sejl spændt over banen og over stalden. Hele flokken stand­ sede brat, ligesom forfærdet, prustende, stampende, v if­ tende med halerne, et pragtfuldt syn, men så fik folkene de forreste drejet af og dem alle ind i stalden. Hvordan Mazeppa befandt sig, hørte jeg ikke noget om. Efter sommerferien holdt fader atter sit indtog på Ma­ negen og meldte sig til tjeneste. Vi foretog nu, som vi altid plejede, et par ture til Lyngby for at besøge vor ven, professor, dr. Myhre og hans fam ilie. Det var en stor fornøjelse, men ikke uden besvær, for der måtte dagen forud bestilles plads i omnibussen, der holdt på Kongens Nytorv ud for Hotel du Nord (nu Vett og Wes- s e l), afgik hver morgen og returnerede om aftenen. Med 12 personer indeni var det en varm tur om sommeren, men dejligt var der i Lyngby med de gamle, hyggelige bindingsværksgårde og huse, alle stråtækte, alle om­ givne af frodige hegn, om forsommeren med et væld af syrener og guldregn, en alm indelig landevej og en gam­ mel kro — alt roligt og behageligt mod nu. Da vi var kommet derud, sku lle fader og moder sam ­ men med fam ilien i kirke og høre den meget omtalte Peter Rørdam. Som husene var bindingsværk og tagene strå, således var kirkegængernes dragt, vadmel og hoved­ tørklæder for kvinderne, ikke en eneste hat. Moder kom til at sidde ved en gammel kone, altså med hovedklæde,

Made with