HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Et københavnsk officershjem i 1850’erne 385 køre forbi på fiskeri i en af søerne, aldrig Sundet. I for­ vejen kom da gerne en vogn belæsset med hans store båd og lidt efter han selv, ledsaget af et par kavallerer, en tjeneste, som for dem var meget kedsommelig. Fan­ gede kongen noget, gik det med historier, ellers blev han gnaven. Jeg hørte en af disse fortælle: „Det var på min tur op til Island som prins, det var hårdt vejr, tårnhøje bølger; derfor stod jeg hos rorgængeren for at passe på. Så kommer der en bølge, så vældig, at den skyllede mig over bord; det så jo galt ud, men rorgængeren forstod sine sager og drejede i en lynende fart rattet, så skibet drejede næsen lige hen, hvor jeg lå, og da det atter hæ­ vede sig, var jeg skam om bord. Hvad siger I til det?“ „Konduite, konduite, Deres Majestæt, mageløst ikke at tabe besindelsen !“ Så en søndag morgen, da jeg gerne ville ligge lidt læn­ gere, kom pigen og ville trække mig lid af sengen, men da jeg dengang var ret hidsig, varede det ikke mange minutter, før jeg var ude af fjerene, fik havedøren op og smidt hende ud. I det samme kørte kongen forbi, og han må have moret sig, for han vinkede med hånden og råbte noget, som jeg ikke hørte; jeg skyndte mig at lukke døren og komme i klæderne, men var ikke så lidt flov. Cirkus Rentz, dengang verdens største med over 100 heste og stort personale, kom til hovedstaden, og det var en begivenhed. Rentz byggede en mægtig stor cirkusbyg- ning ind i Gyldenløves bastion lige over for Vartov, meget høj og med store stalde, og da min gode ven, dyrlæge Malmgren fra Manegen, blev tilsynsførende med alle dyrene, fik vi drenge rig lejlighed til at færdes der. Nogle store væddeløb foranstaltedes nu på Christians­ borg Slots ridebane, som med kongelig tilladelse blev cirkus overladt tillige med ridestalden og ridehuset. Sær­ lig to gjorde indtryk på mig. Jeg ser som i dag en mand i tricot med romersk toga stående på to heste og med en tredie midt imellem og 20 foran, 4 og 4, og alle kørte han i lange liner og med en vældig pisk. I strygende karriere for hele dette spand banen rundt, forfulgt af en sværm ryttere og ryttersker. En rytterske kom til skade; hendes hest rejste sig og ville sætte lige ind mellem publikum, der stod presset sammen som sild i en tønde, og det ville jo have haft uberegnelige følger, men så greb dyrlæge