HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

384 F. Elle Jensen værge sit herskab. „Som man dog sku lle komme afsted, frue“, sagde hun til moder, der formanede hende til høflighed mod alle. Nogen tid efter kom prinsen igen, og klog af skade gik han lige ind ad døren, hankede forsigtigt på til daglig­ stuen og trådte ind. Jeg stod ved fortepianoet, og prinsen må vist have kunnet se på mig, at der var noget i vejen, og at det havde „så nyligen regnet“, thi han forhørte sig venligt om, hvad der var sket, og så fortalte han: „Da jeg var dreng som du, da havde jeg fået fat i et spiger, og det prøvede jeg på at banke ned i gulvet i riddersalen på Gottorp, men så kom min fader, og da han så det, tog han sin ridepisk, og jeg fik en ordentlig dragt prygl. Ja, sådan kan det gå“, sluttede han. Endelig begyndte det at lysne i hjemmet, fader blev bedre, men han havde været så hårdt angreben, at lægen beordrede ham på landet for at samle kræfter. Han søgte derfor en længere perm ission, og der blev lejet et hygge­ ligt lille hus i Skodsborg lige over for den gamle kro med have helt ned til Sundet og indkørslen gennem „Den røde Port“ ind til Dyrehaven. Der flyttede da fam ilien ud, men jeg skulle blive i byen og passe min skole, hvad jo var rimeligt, men mindre morsomt, og jeg sku lle så bo hos tante Gusta i St. Kongensgade, hvor jeg interneredes på et pulterkammer oppe under taget, et lummert sted i sommertiden. Det blev derefter bestemt, at jeg hver løverdag efter skoletiden fik lov til at tage med dampskib til Skods­ borg, og det var jeg meget glad for. Der sejlede om sommeren to, „Horatio“ og „Ham let“, op ad Sundet til Helsingør, medtagende passagerer til de forskellige for­ lystelsessteder, Charlottenlund, Bellevue, Skodsborg o.s.v., og der var sædvanligvis mange med om løverdagen. Stemningen om bord var fornøjelig, sange lød til pris for „Sundet“ og „Sjølunds fagre sletter“, undertiden sp il­ lede en musiker. Lægge til land var umuligt, derfor mødte altid store både, som roede passagererne ind til en landgangsbro, meget primitiv, bestående af to fjæl, lagt på nærmeste pæle samt en lægte på den ene side til støtte. Overnattede jeg derude, lå jeg på en sofa i havestuen næsten lige ud til landevejen; der så man jævnlig kongen